2013
Vort 3. barnebarn, Maika, kom til verden - en skøn lille pige. Året startede og sluttede med fantastiske rejseoplevelser - og filmklubben startede.

Maika blev født
Den 24. april fik vi endnu et dejligt barnebarn - og denne gang en sød lille pige. Se billeder fra hendes barnedåb her.
Politik
Jeg har siden 1968 været medlem af Det Konservative Folkeparti - og i flere år været formand for den lokale vælgerforening i Bjerringbro. I starten og under Poul Schlütter var jeg meget begejstret for partiets politik, men siden har der været så meget personligt uro, at det har skygget for, hvad man gerne ville udrette. I 2011 kom et nyt parti i Folketinget, Liberal Alliance, som bl.a. fik indvalgt nogle markante personligheder som Joachim B. Olsen, Merete Riisager og Ole Birk Olesen. Deres friske tilgang og klare politik fængede meget hos mig, og for første gang i mange år syntes jeg igen, at politik er spændende og udfordrende. Jeg havde besøg af ledelsen af partiets Viborg-kreds, men takkede nej til selv at blive engageret - mest af personlige hensyn til Søren Pape og hans familie, som jeg jo kender så godt. Men jeg har siden altid stemt på Liberal Alliance. Se partiets historie her.

BBFilmklub
Når jeg laver de ugentlige annoncer, er der ofte film, som jeg synes burde vises i biografen. Svaret er som regel, at den slags smalle film er der ikke publikum til i Bjerringbro, som hellere vil se skrækkelige film om Min Søsters Børn og Far til Fire. Derfra kom ideen til at starte en filmklub, som netop viser disse film. Vi fik lavet en gruppe, som administrerer klubben og udvælger filmprogram. Det foregår bl.a. ved at vi 1-2 gange årligt er på et 2 dages filmtræf i Aarhus eller København, hvor vi hver ser 4-5 film per dag. Det er virkelig en spændende oplevelse at være til disse filmtræf, og her i 2023 kører filmklubben på sit 10. år - og hvert år har biografens 64 sæder været udsolgt.
Familien
23
1
Vort 3. barnebarn blev født - en dejlig pige, som blev døbt Maika. Drengene klatrede i træer og vi legede nede ved bækken, hvor vi også skar pinde til buer og pile.
Sydindien
1
Januar-februar 2013: Sammen med Anja fra Chennai gennem eventyrlige Tamil Nadu, Kerala Backwaters, Munar teplantager og til Bengalaru
Berlin, Polen
1
April 2013 tager vi for første gang ned til vort nye andels-hus i Lesna, Polen. Hjemturen kombineres med et besøg i Berlin, hvor vi bl.a. deltager i 1. maj festlighederne i Kreuzberg.
Fladbro
1
Maj 2013: Cykeltur til Fladbro med Frank og Hans, grillet laks på bålet, overnatning i shelters, gensyn med speedway banen i Fladbro og gode gåture i området ved Nørreå og Gudenå. Eneste ulempe: Orkanagtig modvind på vejen hjem.
Realskolejubilæum
9
14. juni 2013: Det er nu 50 år siden jeg gik ud af realskolen, og klasserne A, B og D samledes til gensyn i Gudenåhuset - hvor den gamle realskole jo lå. Vores populære lærerinde Inge Pederen deltog også.
Hamburg
7
Juli 2013: Vi læste om en Queen-koncert i Hamburg, som vi gerne ville opleve. Det var i Planetariet, hvor der på store skærme blev vist videoer og spillet Queen musik. Vi fandt også en god tyrkisk restaurant.
Hinge Sø
1
Juli 2013 var en fantastisk sommermåned, og Hans, Frank og jeg tog på cykeltur rundt om Hinge og Alling Søerne. Dagen efter en dejlig vandretur ad Krabbes grønne ring omkring Kjellerup - et overraskende naturområde, når man kun kender byen fra bilture-besøg.
England
1
Oktober 2013 rejste "overlevelsesgruppen" Frank, Hans og Søren, suppleret af Finn, til Cornwall, for at vandre langs kysten rundt om det yderste punkt, Lands End. Vi sluttede af med et par dage i London - og en Beatles koncert.
Indonesien
1
December 2013-Januar 2014: Sammen med Anja mødte vi heksedoktorer på Borneo, begravelsesritualer på Sulawesi, spændende oplevelser på 6 andre øer.
Bedste bøger
Der var ikke så meget tid til at læse bøger dette år, men her er de bedste.