1996
Vi åbnede igen et nyt kapitel: Efter sygdom og alt for meget arbejde besluttede vi at rejse ud i verden i et helt år. Vi satte ejendommen på Torsvej til salg og forberedte eventyret.
Benthe og jeg holdt fælles fødselsdag i et stort telt i haven. Her havde vi inviteret familien, venner fra vore nuværende og tidligere jobs, naboer samt min lettiske familie, Janina, Eva, Anita og Zigfrieds Bruvers. Bemærk, der er 3 afsnit, som kan ses ved at klikke på Playliste sidst på videoen.
Se playlisten for alle 3 afsnit her.
Der er desværre ikke kommet så meget med på video'en, da jeg havde overladt den til en ikke-så-erfaren ven. Men her i min velkomsttale er anført lidt om hvad der skulle ske.
Arbejde:
Alene i 1996 var jeg 13 gange i Letland. Resultatet af mine mange anstrengelser og rejser havde nu båret frugt, og vi kunne i begyndelsen af december indvie anlæggene i Strenci (vandforsyning, rensningsanlæg, flisfyringsanlæg samt fjernvarmenet) og i Ligatne (rensningsanlæg). Vi havde allerede i juni, medes byggeriet stod på, været på den famøse weekend sejltur på Gauja - se billeder og læs hele forhistorien her.
Udover projekterne i Baltikum, var jeg så ogå på en meget minderig udflugt til Belarus, hvor jeg besøgte en by, der tidligere havde huset de sovjettiske atommissiler. Byen havde derfor været totalt lukket, og vi var de første vesterlændinge, de så, siden tyskerne trak sig tilbage i 1944. Vi blev også tilsvarende overdådigt trakteret - ikke mindst med vodka. Læs historien her.
Desuden fik jeg to nye kunder, nemlig som bestyrelsesmedlem i vognfabrikken Jilko samt eksportassistance for tekstilvaskeriet Vefa i Videbæk. Ind i mellem var jeg på rejser i Tyskland og Holland sammen med Mogens Jensen, AaT, hvor vi besøgte alle de store køkkenfabrikker for at vise dem vore fine træbordplader. Det gav også nogle prøveordrer. For Vefa besøgte jeg bl.a. Greenpeace i Hamburg, som havde et sortiment af beklædning, der skulle have det rette vaskede look.
Privat:
Efter Benthes uheld på skituren og mine egne lange arbejdsdage og rejser - plus arbejdet på ejendommen med får, køkkenhave, skov, høns, ænder, skolebestyrelse, erhvervsforening etc, fik jeg ideen til at gøre et eller andet.
Jeg skrev faktisk en lille historie om det hele, som kan læses her.
Pigernes godnatlæsning sluttede jo ofte med, at "så rejste de ud i den store, vide verden". Hvorfor skulle vi ikke også gøre det? Vi kaldte til familieråd, og alle syntes det var en spændende tanke. Jeg har det med at tænke mere på de spændende udfordringer, medens Benthe så fortæller om alle forhindringerne: Camilla var nu på efterskole og Anja skulle det samme om to år - men som læreren sagde: De unge mennesker i 8. klasse tænker alligevel på alt andet end lektier, så det kunne være lærerigt for dem at opleve verden.
Næste punkt var så at finde ud af, hvor vi skulle rejse hen. Jeg havde den vilde ide, at køre ned gennem Europa, via Iran, gennem Pakistan, og Indien til Thailand og Malaysia - og derfra måske sejle videre til Indonesien og slutte i Australien hos min nevø Ove. Det var dog ikke noget, der var stor tilslutning til: Benthe nægtede at rejse gennem Iran, da hun absolut ikke vil gå med burka. Jeg spurgte pigerne om deres forslag, og som teenagere var deres idoler naturligt nok amerikanske skuespillere + Disney - så de foreslog at rejse til USA. For dog at få lidt flere oplevelser, solgte jeg dem ideen om et år på rejse i evig sommer: Afrejse i juni til USA, videre mod vest og nord til Canada medens det er varmt, og så ellers mod Californien og Mexico sidst på året og vinteren. Og det blev så vores masterplan.
Det er svært at forestille sig i dag, men vi havde overhovedet ingen viden om hvorhen og hvordan vi kom rundt. Her ville internettet i dag hurtigt kunne give masser af inspiration. Med jeg havde fra gamle National Geografic magasiner nogle USA-kort, som vi studerede. At leje en bil, ville betyde overnatning på hoteller i byerne. Vi ville gerne opleve andet, så vi tænkte på en autocamper.
For at få et indtryk af hvordan det ville være, lejede vi en autocamper hos en tankstation i Haverslev og kørte så på tur til Tyskland og Prag. Bortset fra at Fiat Dukatoen med en lille moter havde det svært ved Kasseler-bakkerne, så var det en fin tur - så det besluttede vi os så for.
Jeg forklarede også projektet for Helge i New York, som måske kunne hjælpe os.
Vi satte ejendommen på Torsvej til salg, og allerede sidst på sommeren var der en køber. Vi fik trukket overtagelsen til årets udgang, så vi havde lidt tid til det kæmpearbejde, der var, med at sortere, sælge, pakke og donere bohave fra et hus på 350 m2. Desuden havde vi samlet en masse ting - gamle brødmaskiner, vægte, souvenirs fra Hong Kong og Beirut etc, som lå på vores store og isolerede loftrum. Det var et stort arbejde, som skulle foregå sammen med de daglige opgaver. Vi lejede så et sommerhus i Truust, hvor vi lige nåede at flytte ind den 23. december - samme dato, som da vi i sin tid flyttede flyttede ind i ejendommen i Gudumholm.
Alt det lå jo noget ud i fremtiden, så der skete også andre ting:
Jeg tog på et overlevelseskursus med Carsten Mørk og BS Christiansen. For mig var det mest en spændende udfordring, medens andre på holdet var sendt af deres firmaer for at lære samarbejde under stressede forhold. Det blev en virkelig god oplevelse - se billederne her.
Mogens Hald fyldte 50 år, og vi fejrede det dammen med ham og familien på Restaurant Ferdinand i Den Gamle By i Aarhus.
Også Alf Duch-Pedersen, som jeg arbejdede sammen med i Skiold-tiden, og som nu havde en fornem karriere som bl.a. formand for Danske Bank, fyldte 50 år. Her er min hilsen til ham.
Vi var igen inde og se Hjørring Revyen - denne gang med Per Pallesen.
Desuden diverse fødselsdage mm, som der er billeder fra nedenfor. Nå ja, og så fejrede Benthe og jeg sølvbryllup. Festlighederne bestod i, at vi sammen med pigerne kørte rundt og besøgte spændende steder i Jylland og overnattede i campinghytter undervejs.
