1987

Året er naturligvis helt domineret af, at vi fik godkendelse til at adoptere et søskendepar fra Korea på 3 og næsten 6 år. Vi fløj selv til Seoul for at hente dem.

En video med pigerne fra vi hentede dem på børnehjemmet i Korea og de første par år i Gudumholm..

Vi blev forældre!
Den officielle godkendelse kom efter mødet i amtets Adoptionssamråd den 28. januar 1987. Allerede en god måneds tid senere blev jeg indkaldt til et møde på amtet, da de havde modtaget forslag fra børnehjemmet i Seoul. Jeg skulle her tage stilling til, om jeg kunne acceptere forslaget om et søskendepa, to piger på 3 og 5 år, som der også var medsendt billeder af.

profile
De to søde piger, Young Ah, der blev til Anja, og Young Eun, der blev til Camilla

Hvor var de søde, så det var virkelig en meget let beslutning at sige ja og mange tak for at vi måtte være deres forældre.

Jeg har senere regnet mig frem til, at vores ansøgning er nået frem til børnehjemmet i Seoul næsten på samme tidspunkt, som pigerns mor med grædende hjerte måtte aflevere pigerne til børnehjemmet. Vi har forstået det således, at deres mor ikke var gift, og som enlig mor til to små piger havde hun ringe mulighed for at give dem en god og tryg opvækst. På det tidspunkt var piger mange steder opfattet som mindre værd end drengebørn, og hvis hun skulle have en chance for at finde en mand og selv få en fremtid, så stod pigerne i vejen. Vi har hørt lidt om, at pigernes far kom fra et højere socialt lag og derfor ikke kunne gifte sig med kvinden. Young Eun var dog så gammel, at hun kan huske en del fra sin barndom: Moren var fattig, tjente lidt penge ved at gøre rent hos andre, medens Young Eun måtte være hjemme og passe lillesøsteren. Pigerne har givetvis fået en kærlig opvækst, med det lidt som moren nu kunne tilbyde.

Adopterede børn fra Korea bliver normalt afhentet og ledsaget til DK af nogle sygeplejersker. Da vores piger jo ikke var spædbørn, så ville vi gerne selv hente dem og lære noget om deres land. Vort ønske blev frmsendt til adoptionsmyndighederne i Korea, og undtagelsesvis blev det her accepteret. Vi fik samtidig oplyst, at diverse formaliteter ville være overstået omkring 1. juni. Så fik vi travlt med at forberede rejsen, klargøre børneværelse, studere bøger og litteratur om Korea - ja, og lære nogle koreanske ord. Vi deltog også i nogle møder med andre vordende forældre, ligesom vi havde fået kontakt til et par i nærheden, Jens Preisler i Bælum, der havde hentet deres to søde børn - på ca. samme alder som vores - i Columbia.

profile
Pigerne sang og dansede meget til de koreanske kassettebånd, vi havde købt. Lidt senere blev det så de danske børnesange - og med båndoptageren i haven kunne der danses overalt.

Selv om vi ikke kunne snakke sammen den første tid, så gik alt virkelig godt. Efterhånden begyndte børnene at lære nogle danske ord, og da Camilla lige var fyldt 7 år, 2 måneder efter sin ankomst til Danmark, begyndte hun i skolen i Gudumholm. Det var nok også for tidligt, for det var naturligvis en stor udfordring for hende med så meget nyt - og uden at kunne ret meget dansk. Medens Camilla var i skole, var Anja hjemme hos Benthe, der var selvstændig som skiltemaler og dekoratør. En gang om ugen var de samlet med andre forældre, hvor de sang danske børnesange og legede. Anja fik derfor en næsten normal dansk børne-opvækst, og hun faldt derfor straks til i skolen 3 år senere.

Se playlisten med alle mine videoer med pigerne her.

Andre begivenheder
Der skete også andre ting i løbet af året. Jeg var fortsat på farten meget af tiden - og faktisk nåede jeg lige at komme hjem fra en uges ophold i Østtyskland inden vi skulle rejse til Korea. Ugen efter min korte "barselsferie", rejste jeg igen derned.

Senere på året blev jeg opereret for brok på Terndrup Sygehus, hvor pigerne og Benthe nåede at besøge mig en enkelt gang inden jeg kom hjem. Da jeg et par dage efter skulle på rejse i Østtyskland, måtte Finnrose direktør Leif Larsen følge med, så han kunne bære min taske, da jeg ikke måtte løfte noget.

Med disse to dejlige piger var jeg opsat på at skære ned på mine mange rejser, så da jeg fik tilbud om at blive ansat i Nordjyllands Erhvervsråd på Vejgård Torv, måtte jeg med tungt hjerte fortælle Leif, at jeg forlod Finnrose. Det havde ellers været en enormt spændende tid med virkelig gode forretninger. Jeg kan se af den liste, jeg lavede ved min fratrædelse, at der var ordrer på over 30 mill kr (med en dækning på ca. 8 Mkr) - og vi var kun lige begyndt!!

I Nordjyllands Erhvervsråd var det hensigten, at jeg skulle starte og være direktør for et nordjysk handelshus, der kunne hjælpe de mange små firmaer i området med at eksportere.