Ægypten

I kampens hede i Beirut var vi rundt og se på evt. alternative lande som hjemsted for Danish Food. Cairo var en mulighed.

Besøg: Den 23. oktober 1975 fløj Ib og jeg til Cairo. Her blev vi indlogeret på Hotel Hilton, hvor Uwe Rasmussen fra LAU allerede var ankommet. Værelserne har fin udsigt over Nilen, og i skumringen ser det rigtig pænt ud. Da vi kun have lidt bagage med, måtte vi forudbetale på hotellet. Lufthavnen i Cairo er noget rodet, men de arbejder på at sætte den i stand.

profileUdsigt fra Nile Hilton Cairo

Næste morgen havde vi møde på den danske ambassade, Harrild Nielsen - en meget flink mand. Han frarådede gennem meget negative bemærkninger flytning af kontoret til Cairo, hvor der ikke er noget, som fungerer. Efter frokost tog vi ud at se pyramiderne og sphinx'en. Uwe og jeg klatrede op inden i en af dem for at se gravkammeret, men det var lidet interessant. På postkort så vi, at der i Luxor er helt anderledes flotte ting, som farverige kalkmalerier, men det må vente til en anden gang.

Vi var med Uwe ude at besøge hans forbindelser i regeringsorganisationerne, da importen overvejende er statsstyret. Efter frokost med Harrild Nielsen tog Ib og jeg i souk'en, men der var intet interessant - kun den sædvanlige mængde billige lokale ting samt nogle elendige souvenirs. Vi var på jagt efter malerier, men bortset fra dem på hotellet, har vi ingen gode set.

Nyhederne fra Beirut siger, at de er begyndt at kæmpe ved Holiday Inn - meget kraftigt.

profileLivet langs Nilen har ikke ændret sig meget i årtusinder

Søndag den 26. oktober stod vi op kl. 05 for at køre til Alexandria. En interessant tur gennem det frugtbare Nil-delta, men hvor er landbruget dog tilbagestående. Vi så kun én traktor på den 220 km lange strækning. I Alexandria kører der gamle københavnske sporvogne med folk indeni, udenpå og på taget (ligesom det også er tilfældet med tog og busser). Der er 2 mill indbyggere i Alexandria og 8 mill i Cairo. Var rundt i byen for bl.a. at se på et parti dårlige oste (Samsø). Sidst på dagen var vi i Aboukir, hvor admiral Nelson slog franskmændene i kampen om Nilen, og hvor vi spiste nogle dårlige fisk.

Jeg skrev senere et indlæg til Produktion, De Danske Andelsorganisationers blad.

Situationen i Beirut er alvorlig - særlig omkring Holiday Inn, som vi jo har fin udsigt til fra balkonen.

Fløj tilbage til Beirut den 27. oktober 1975.

Besøg: Den 8. februar 1976 ankom vi fra Damascus med en beskidt og forsinket Syrian Airways SuperCaravelle på vores rundtur for at finde et nyt sted for Danish Food kontoret - Knud Overgaard, Ib Hundahl og jeg. Et mægtigt gedemarked for at komme gennem formaliteterne og ind til byen. Fik 2 værelser på Nile Hilton, hvor Ib og jeg igen delte det ene. Startede med at besøge Harrild Nielsen (ex. Beirut-ambassaden), hvor han gentog sin beskrivelse fra sidste år af de ugunstige forhold i byen. Alt er nedslidt, for mange mennesker, biler, fattigdom, bureakrati, dårlige forretningsmuligheder etc. Talte også med en utiltalende tysk bankdirektør, men brugte det meste af tiden på at ændre vores flybilletter, så vi kan komme til Beirut. Hvilket bøvl. Om aftenen på hotellets top-restaurant med Carl-Erik Colding og frue og se et kedeligt show med dårlige mavedanserinder og ringe mad. Vi tre var lige ved at falde i søvn på stedet. Næste dag lykkedes det takket være en flink svensker hos SAS at få billetterne ændret. Derefter tog vi ud at se pyramiderne, hvor vi red en tur på en kamel. Det var en noget vuggende gang, men meget sjovt. Derefter fløj vi til Beirut.