Ghana
Ghana var på det tidspunkt et særdeles primitivt og fattigt land, hvor jeg havde besvær med i det hele taget at få noget mad.
Besøg 10. marts 1978:
Jeg ankom fra Lagos, Nigeria med WT B727 kl. 09.30 lokal tid. Efter en noget omstændig paskontrol kørte jeg til hotellet, straks videre til Ambassaden og derefter Fan Milk og min gamle kollega, Svend Stroyberg. Han ser stadig meget energisk ud, omend noget stresset, og vi spiste frokost i hans nydelige villa. Svend har her jobbet, som Emborg havde udset til mig 7 år tidligere, men som blev aflyst på grund af kvoter. Om aftenen gik jeg noget rundt i den halvtomme by, hvor der ikke rigtig er hverken butikker eller spisesteder.
Næste dag flyttede jeg ind i Fan Milk's guest house på Mango Avenue 19 ved Times Square. Der er en steward, hvilket var heldigt, da der overhovedet hverken er butikker eller restauranter i miles omkreds. Han fik penge til at skaffe fødevarer, så han kunne lave noget mad til mig.Det var lørdag, så vi kørte ud på landet. På turen så vi to begravelsesoptog med pilgrims-sortklædte deltagere i flot tøj og med musik og dans.I en landsby sad de ved et bord, der gik hele vejen gennem byen. Vi kom op til den kunstige Volta sø og floden. Tilbage på guesthouse læste jeg videre i Alex Haleys Rødder om en slave fra Ghana og hans families skæbne i USA. Den blev senere filmatiseret og meget berømt.
Lige om hjørnet er der en delvis overdækket "restaurant" uden mad, men hvor masser af negere drikker de kæmpestore øl. Der er heller ingen aviser pga papirmangel, naturligvis forårsaget af militær-regeringens ukompetance.
Jeg besøgte nogle potentielle kunder, bl.a. Gay Export - beliggende i en downtowngade, ind ad en port, om bag huset, op ad en hønsetrappe og så ind til venstre. Her sad 3-4 personer og havde travlt med ikke at lave noget.
Ude på landet er der meget frugtbart, men det ser ikke ud til, at der rigtig produceres noget. Langs vejen er der hist og pist nogle sælgere med ananas (som i lokalvaluta til officiel kurs er dyrere, end de er i Brugsen i Sæby), andre steder med nogle kurve appelsiner. Utroligt, at et land med de muligheder ikke kan producere korn og fødevarer til eget brug. Jeg vil tro at en håndfuld danske landmænd på et par år kunne bringe landet op til at være storeksportør af fødevarer. Årsagen er nok delvis gamle stammetraditioner, at man i stammeområderne er vant til kun at dyrke det, som stammen har brug for - og ikke mere. Desuden er det man ser virkelig ikke effektivt. Endelig gør et korrupt og udueligt styre ikke sagen bedre.
På en tur kom jeg også forbi den gamle danske slavefæstning, Christiansborg, som nu er regeringsbygning - og derfor forbudt område. Jeg kom også til Cape Coast, ca. 130 km vest for Accra, i en hostende, gammel og faldefærdig bil - der også punkterede. Det blev derfor kun til et enkelt besøg den dag. Om aftenen den 16. marts 1978 kørte Svend mig i lufthavnen. Med speciel tilladelse kom jeg med Swissair DC10, som ellers ikke har lov at tage passagerer med på mellemlandingen til Lagos, og vi fløj med fuldt læs videre til Geneve. Det blev en lang tur, da jeg først var i Sæby den 18. marts. Det skyldes kraftigt snevejr, ombookning til tog fra CPH, og diverse ventetider.
Ganske interesant kom jeg ud for det samme 32 år senere, da jeg igen rejste fra Ghana til et Danmark i snekaos.
