2016 Øster Hurup

Juni-udflugt med Karen til Øster Hurup og Als, hvor Ivan og Karen har haft sommerhus. På vejen sejlede vi med færge over Randers Fjord.

Som barn kom jeg ofte til Udbyhøj, hvor min onkel Alfred havde et sommerhus. Sammen med min far var vi også mange gange på fisketur med en lille motorbåd på fjorden. Jeg kunne dog ikke rigtig genkende noget her så mange år senere.

Karen og Ivan havde sommerhus i både Øster Hurup og Als, og vi kørte forbi begge steder. Huset i Øster Hurup var dog blevet temmelig forfaldent.

I stedet kørte vi omkring Børge Jacobsens sommerhus i Als, hvor vi gik i læ for regnen og drak kaffe på deres terrasse. Det håber vi ikke, de har noget imod.