2010

Vi fik endnu et barnebarn, Oliver. Nu som pensionister havde vi god tid til flere rejser - og jeg begyndte på mit "pensionist-projekt" med at digitalisere alle mine gamle filmnegativer.

Vi fik endnu et barnebarn, Oliver. Nu som pensionister havde vi god tid til flere rejser - og jeg begyndte på mit "pensionist-projekt" med at digitalisere alle mine gamle filmnegativer.

profile
Oliver indtager verden.

Barnebarn nr. 2
Årets største begivenhed var naturligvis, at Camilla den 4. september fødte en dejlig dreng, som senere blev døbt Oliver (se 2011). Samtidig trives Luka godt og er blevet en rigtig lille charmetrold.

Rejser
Af andre begivenheder dominerer rejserne i år:
Benthe var sammen med Ulla 14 dage i Florida i februar, og et par måneder senere med Grundfos' Petanque klub i Madrid. Den tur blev noget længere end planlagt, da en stor askesky fra Island lukkede det meste af det europæiske luftrum.

Jeg rejste selv på min første tur til Sydamerika dagen efter Benthes hjemkomst fra Florida. I april en tur til Berlin, efterårsferie på Scilien og vinterferien var en særdeles oplevelsesrig tur rundt i Vestafrika. Læs mere om disse rejser nedenfor.

Konfirmationsjubilæum
I september samledes vi i Bjerringbro Kirkecenter for at fejre 50 års jubilæum for vores konfirmation. Det var lidt sjovt at se mine gamle klassekammerater igen.

profile
Annonce for Bjerringbro Biograf

Bjerringbro Biograf
Efter mange tilløb blev der igen etableret en biograf i Bjerringbro. Den fik til huse i det gamle rådhus, som nu efter kommunesammenlægningen med Viborg er ledigt. Biografen drives udelukkende af frivillige, og min opgave er her at lave biografens annoncer og markedsføringsmateriale. Der er jo ikke mange her i byen, som har og kan bruge InDesign, som gør det til en leg at lave den slags.

Andre aktiviteteer
Der skete mange andre ting i årets løb, som jo var vores første hele år som pensionister:
- I januar så vi Elvis i Gudenåhuset. Det var ejeren af Elvis-museet i Randers, som sammen med en makker fortalte om vores idol og sang hans sange. Fin aften.
-

profile
Jeg holdt en del foredrag om min rejse rundt i Burma i 2008

  • Også i januar var vi til reception i Viborg for vores nye borgmester, Søren Pape Poulsen. Søren var i øvrigt til middag hos os lidt senere - i min lommebog beskrevet som Exotisk middag - og jeg husker, at han nogen dage efter bad om en opskrift, så han selv kunne servere samme ret.
  • Det blev også til flere stadion-besøg, bl.a. den 1. maj, hvor vi/AGF vandt 4-1 over Silkeborg.
  • Den 15. juni havde Anja sin sidste eksamen på Randers Fodterapiskole. Hun har allerede fået job på en klinik i Silkeborg.
  • Og så holdt jeg igen en række foredrag om mine rejser - især turen til Burma lader til at være efterspurgt.
  • Mit "pensionist-projekt" blev sat i gang: Scanne og digitalisere alle mine gamle filmnegativer, som jeg har gemt helt siden 1960erne. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg derefter gør ved billederne - men der er også meget lang vej inden jeg bliver færdig med digitiliseringen.
  • Jeg var stadig aktiv i Røde Kors Integrationsarbejdet. I år begyndte en ny tradition med et sommermøde på Sletten ved Silkeborg. Jeg tog billeder af aktiviteterne, og det lykkedes at sortere og opsætte dem i et Lejrblad, som blev trykt og deltagerne fik en kopi med hjem. Se mere her.