Sverige

I sommeren 1980 fik vi lov at tage Hanne og Jørgen med på en uges tur til Sverige. Vi boede i en hytte og lavede mad på bålet

Feriebesøg den 9.juli 1980
En lille uges ferietur med kusine Hanne og nevø Jørgen. Vi sejlede over Frederikshavn-Gøteborg, og kørt så ind i landet. Vi overnattede i hytter, fiskede, lavede bål, grillede pølser og kørte rundt for at se på området. En dejlig tur med de to skønne børn.

profile
Vi så slet ingen andre mennesker på vores kanotur på de svenske søer.

Feriebesøg den17. juli 1981
Kanotur sammen med Benthe. Vi havde lejet en kano hos en gammel gubbe i området, og det lykkedes os at sætte den i vandet - tungt lastet med mad og drikke til en uge alene på de store søer. Vejret var godt, og det var en virkelig skøn måde at holde ferie på. Der skulle arbejdes hårdt med padlen hele dagen, men så mod aften fandt vi et øde sted, hvor vi slog teltet op og fik en drink. Vi kunne drikke vandet fra søen eller fra de små bække, kogte kartofler på min Trangia, og varmede medbragte dåser med hakkebøf, skipperlabskovs, frikadeller mm, som alt sammen smagte ens.

Feriebesøg den 10. juli 1982
Vi kørte dagen efter hjemkomsten fra udstillingen i England, så Benthe havde forberedt det meste. Vi havde jo som sædvanlig komplet forsyning med, og som tidligere var vejret fantastisk med tørvejr og sol på hele turen.