Iran

Besøg:
Den 21. januar 1977 blev jeg afhentet kl. 08 af Thomsen Taxa for at blive kørt i lufthavnen. Jeg fløj først til København SAS DC9. Her mødte jeg Anette, som vi kender fra Beirut, og hun fortalte, at Abdul nu er i DK. Jeg ringede til ham, og han sagde, at forholdene i Beirut nu er bedre. Kl. 10.30 fløj jeg med Lufthansa B727 til München, hvor vi skiftede til LH DC10 direkte til Tehran, ankomst kl. 22.40 lokal tid. Fra flyet trådte vi ud i en snedrive på trappen ned, og temperaturen er 4º frost! Kom ind på Hotel Semiramis, hvor de havde et kæmpeværelse til mig med 5 senge, opholdsstue, soveafdeling, køkken og badeværelse. Udmærket.

Gadebillede fra Tehran 1977

Næste morgen blev jeg afhentet af Erik Mencke, Perse Agro, og vi spiste morgenmad (bacon og æg). På trods af det kolde vejr føltes luften behagelig - tør og frisk, selvom bilerne oser og støver temmelig meget. Jeg ringede og aftalte møder med de andre firmer, som vi kender i byen. Kl. 15 gik jeg tilbage til hotellet - temmelig smattet af sne og mudder, åbne kloaker, byggepladser og svineri overalt. Ingen skøn by. Spiste til aften i hotellets restaurant, da jeg ikke kunne finde den russiske restaurant, jeg havde hørt om. Fik fisk fra det Kaspiske Hav og ris med kørvel. På min bytur så jeg gadesælgere af runkne appelsiner (israelske Jaffa) stå og stikke skoene ind i bål lavet af tomme kasser, for at få lidt varme. Meget ringe gadebelysning, så man skal passe på ikke at træde ned i de åbne kloaker. Biler kører med snekæder, og da gaderne nu er uden sne, så larmer det utrolig meget - især på broer og fly-overs. Udmærkede nyheder på den engelsksprogede TV-kanal. Sendte avisudklip til Overgaard om ophør af skolebespisning.

Her ved én af mine kunder har gadesælgerne lavet et bål på fortovet til at lune sig ved

Den 23. januar spiste jeg morgenmad med lækker feta-ost og gik derefter ned på Sepah Av, for at besøge Metarol. Chefen er iraner, og han fik hver enkelt cigaret bragt ind på et fad. Der er også en armener, som med et vink sprang hen til pengeskabet, hver gang der skulle udbetales penge. Derefter på den irakiske ambassade på Pahlevi Ave for at få visum. Det var tilsyneladende enkelt, og jeg kan hente passet i morgen. Ved middagstid ringede jeg til den danske ambassade om et møde - jeg kunne komme straks, og spadserede hen på Copenhagen Av. ved Saadi - de havde dog ingen konkrete informationer. Jeg er lidt flov ved, om de besøgende hos Danish Food måske har tænkt på samme måde om os. Stadig uden frokost gik jeg hen til Partt Motor, hvor igen chefen dirigerede hele foretagendet. Jeg gik lidt rundt på Saadi, hvor der er en masse lignende forretninger, som måske kunne være interesserede i vores rørbukkemaskiner. Det var en hård dag, hvor jeg spadserede adskillige kilometer. Da jeg kom hjem til hotellet og havde gennemgået dagens notater, gik jeg igen en lang tur til den russiske restaurant, hvor jeg fik borsch og grillet bøf - udmærket.

Den 24. januar - efter at have læst avisen - fandt jeg straks en service taxa udenfor hotellet, som tog mig til den irakiske ambassade - men passet var ikke færdigt endnu - kom igen kl. 12. Så hen til Zartoshty brødrene, som tilsyneladende er indere, men de er mere interesserede i deres plastikfabrik end i mine kværne. Så gik jeg op til den anden ende af Saadi Av, til Agrimachines, som ikke rigtig vidste hvad de ville pga forventede nye import restriktioner den 21. marts - det iranske nytår. Åbenbart er alle vant til, at alt laves om fra den ene dag til den næste - Zartoshty fortalte, at hans hus havde skiftet gadenummer 4 gange og at gadenavne ændres overnight. Gik videre rundt og købte en pakke chokoladekiks til frokost. Jeg så nogle kværnsten i vinduerne flere steder, og gik så ind i butikken - måske en mulighed. Derefter til det aftalte møde hos Partt Motor, som først var interesseret i et stort foderanlæg, men det sluttede med Piccolo - temmelig useriøst. Skrev telex til Skiold, som jeg afleverede til receptionen og afventede derefter at blive afhentet af Apcar, armeneren fra Metarol. Han var dog meget forsinket, men vi havde en hyggelig middag, hvor jeg fik en god oksehøjreb. Det frøs 9º om natten og næste morgen var der -7º.

Zarghami, en ny kunde, som jeg fandt, og som blev en god ven

Den 25. januar var jeg igen på Iraqi embassy og fik endelig passet med visum. Derefter hos Metarol, som afgav ordre på 120 rørbukkemaskiner - en rigtig kræmmer, som er mere interesseret i rabat end i selve prisens størrelse. Var lige omkring Iranian Handicraft varehus, men de fleste mennesker stod i kø for at få ris og sukker, som åbenbart er på rationeringsmærker. Gik igen lidt rundt, fik igen chokoladekiks til frokost, og besøgte igen Zarghami - en ny mand, som jeg tilfældigvis kom ind til i går. På vej op ad trappen fik jeg min mappe i skridtet og lidt efter et voldsomt ildebefindende, hvor alt sortnede og jeg knapt kunne skrive. Jeg vaklede ned i kælderen til et underjordisk toilet (!) med huller i jorden, men fik da noget vand i ansigtet - og var frisk igen. Efter endnu et møde gik jeg tilbage til hotellet og slappede lidt af - derefter frokost i restauranten, hvor dagens ret var kaviar med vodka og kalkun til 70 kr. Udmærket kaviar, selv om der ikke var så meget, men smagen var meget mere gennemtrængende end den danske. Den blev serveret med hakket røræg og løg. Der er en gade, Ferdowsi, som er helt fyldt med tæppeforretninger - tæpper i silke med mønstre, som de flotteste malerier. Det trækker i armen, når jeg går forbi.

Den 26. januar skulle jeg til møde et par kilometer mod vest, men sad fast i trafikken næsten 1 time, da det i dag er 6. Bahman, som er 14 års jubilæum for shahens jordreform og mange gade er spærret for optog. Det forekommer meget arrangeret, og der er rutebiler i lange baner, som har bragt folk ind fra landet, så de kan fejre dagen. Der er også politi overalt. Det var helt sort at se gaderne kun med fodgængere. Til frokost hos Zarghami, hvor vi fik ris og kebab - udmærket. Om aftenen startede jeg med at indtale besøgsrapporter på bånd. Luften er meget støvet her og jeg må skifte lommetørklæde hver dag, for det bliver helt sort, hver gang jeg snyder næse.

Den 27. januar tog jeg taxa til lufthavnen kl 08, og kl. 09.45 afgik flyet til Kuwait KU B707.

Besøg 19. september 1978

Den sexede politikvinde ses her for sidste gang. Ved mit næste besøg, er det Ayatollah Khomeini, som sammen med sine langskæggede præster, har overtaget magten.

Jeg ankom kl. 05.50 og kom let gennem told og til Hotel Palma Sahreza. Alt var roligt og der var fint vejr. Spiste morgenmad og blev barberet, men barberen var ikke særlig sikker på hånden, og jeg fik flere sår på kinden. Jeg ser stadig i ånden, at kniven smutter lige i halsen på mig.. Arrangerede møder om eftermiddagen og var hjemme privat hos Zarghami. Næste morgen spadsere jeg med min 10 kg tunge håndtaske ned på maskinmarkedet, ad Ferdowsi, hvor der ligger snesevis af forretninger med tæpper og persiske miniaturer - mit svage punkt. Der var forfærdelige billeder i avisen fra Tabas, som jordskælvet havde ramt. Tehran minder lidt om Beirut: Elegant, orientalsk og prangende købmænd. Sidste dag fulgte Zarhamis svigersøn med mig ned i souk'en, hvor vi så de mange flotte ting i kunsthåndværk - en meget bedre finsih end det man ser i Damascus. Købte et miniaturebillede malet på elfenben i en flot ramme, og et Qom silketæppe til kr. 6.500. Fløj så med Iran Air B737 til Baghdad (med 12 kg gratis overvægt), hvor jeg måtte deponere tæppet i tolden.

Besøg den 23. september 1982
Efter Ayatollah Khomeini's revolution og overtagelse af magten i Iran, havde man genoptaget traditionen med Tehran International Fair. Da det var første gang under det nye styre, var det rent politisk vigtigt at være med, hvis man ville lave forretninger med landet. Skiolds ejer, Niels Hougaard Nielsen kom da også på visit. Der foregik ikke meget på udstillingen, da de fleste tidligere embedsmænd under Shah'en er henrettet eller i fængsel, og der er stor uvished om fremtiden. Jeg besøgte derfor mine gamle kontakter. De er jo nødt til at indordne sig under de skrappe regler om beklædning, ingen spiritus etc, men inden for husets 4 vægge ser det ud som det plejer. Jeg var til middag hos Zarghami, hvor kvinderne som tidligere var i moderne tøj og barskabet fuldt. Ansari inviterede også på frokost. Jeg købte et tæppe, som jeg på mystisk vis fik med gennem den noget emsige told. Mange ansatte er jo nu valgt ud fra deres religiøse tro, snarere end deres faglige evner. Zarghami var forhippet på, at jeg købte et flot tæppe (Isfahan rent silke), som han betalte med lokale penge. Jeg gav ham så beløbet i US$.

Møde den 28. oktober 1982
Efter revolutionen er mange iranere flygtet fra landet. Nogle har stadig kontakter til de nye magthavere, som heller ikke er blinde for de mange penge, der ligger i at lave aftale med udenlandske leverandører - det man også kalder korruption. Jeg havde aftalt møde med to iranere, bosiddende i London, og arrangerede et par ekstra dage i transit undervejs på min tur til Baghdad. Jeg husker især den ene: Vi talte om hans provision på en mindre ordre. Han oplyste, at han udelukkende gjorde det for landets skyld - sådanne småting var han egentlig slet ikke interesseret i - og kunne fortælle, at hans provision på ordren ikke engang dækkede udgifterne til de cigarer, han røg under vores møder.

Besøg den 5. september 1983
Min sidste rejse for Skiold, to uger inden jeg skiftede job til Scanergi. Vi deltog igen i Tehran International Fair, og denne gang var der kommet så meget styr på det nye regime, at de sendte en Mercedes med mullah med langt skæg til åbningen. Der var ikke noget forretningsmæssigt belæg for udstillingen, men af politiske årsager var det nødvendigt. Jeg brugte derfor den meste tid sammen med mine gamle venner - som stadig har lidt i barskabet ved private sammenkomster. Sammen med Ansari og hans bror kørte vi en dag gennem de meget smukke bjerge op til Det Kaspiske Hav. Jeg havde forestillet mig noget i stil med pølsevogne, der solgte kaviar ved havnen, men det var nu et ret kedeligt sted og kun nogle fjerne stålskibe på vandet.