Tanzania

Vi havde i 1976 haft besøg af en udvekslingsstudent, som nu er chef for det statslige maskinindkøbskontor. Jeg besøgte ham og den nye afrikanske socialiststat.

Den 8. oktober 1977 fløj jeg med SAA Airbus 300 Durban-Johannesburg og med Swiss Air DC10 Jo'burg til Dar Es Salaam. For begivenhederne den 8. og 9. oktober henvises til et brev til Benthe, som lader til at være gået tabt.

profile
AJ og hans nydelige kone. Vi havde en uforglemmelig aften i bush'en, hvor vi i mørket spiste BBQ og drak store øl

Den 10. oktober tog jeg om morgenen ud til Agricultural & Industrials Supply Co. (AISCO), et statsligt indkøbskontor i dette socialistiske land, hvor A.J.Tairo, som besøgte Skiold i december 1976 er managing director. Jeg var med hans assistent rundt hele dagen, dels for at se AISCO's lager og værksted og dels for at besøge potentielle kunder. Her er temmelig varmt. Byen ser noget forsømt ud, men har sikkert været smuk engang. Pigerne er klædt i meget farverige dragter og har ofte håret rullet sammen enten fladt på hovedet eller strittende til alle sider. Gennemgående ser de sure/uinteresserede ud. Om aftenen spiste jeg på en slags coffee-shop på hotellet, og det var den værste gang bræk + ½ glas rødvin til 7 Shilling. Det meste her er dyrere og meget ringere end i Kenya/Syd Afrika.

Den 11. oktober startede dagen med den elendige morgenmad, som er det eneste at få her. Jeg gik så op på ambassaden, hvor de er vældig flinke. Holm Jensen, som ikke engang er handels attaché, var mere behjælpelig end de fleste med højere stillinger. Derefter besøgte jeg nogle firmaer, spiste frokost, og for første gang på turen 20 min på ryggen. Jeg fotograferede lidt, men folk var gennemgående afvisende. Jeg købte nogle souvenirs, som var ret billige. Til slut omkring stranden, hvor jeg mødte en venlig sort, der har en bror i København (det har ass. manager på AISCO også, så det er nok en fætter). Den næste sagde "Goddag" og viste sig at have boet 5 år i Danmark. Han arbejder her for Sadolin, som har flere maling-fabrikker. Desuden mødte jeg flere danskere på hotellet, dog uden at give mig tilkende. Endelig mødte jeg på ambassaden en tidligere klassekammerat fra Realskolen i Bjerringbro, Else Kristensen fra Gullev, som nu er gift med Ole Hartvig fra Tange. Ole er revisor og de har boet her godt et år - men er dog ikke særlig tilfredse. Der er en del u-landsfrivillige her, da Tanzania som forsøger sig med et socialistisk styre, er meget fattigt og har brug for hjælp. Det startede i 1967, men eksperimentet sluttede:

Decline and end
Eventually a number of factors contributed to the downfall of the development model based on the Ujamaa concept. Among those factors were the oil crisis of the 1970s, the collapse of export commodity prices (particularly coffee and sisal), a lack of foreign direct investment, two successive droughts, and the onset of the war with Uganda in 1978, which bled the young Tanzanian nation of valuable resources.
There were also internal factors that lead to the implosion of the Ujamaa program. First being the resistance from the public. During the 1970's there was a resistance from the peasantry to leave their individual farms and move to communal living due to the lack of personal capital that came out of the communal farms. This led President Nyerere to order forced movement to Ujamaa villages. Public frustration did not help the Ujamaa villages in producing acceptable agricultural yields.
Another issue that created friction in the success of Ujamaa was the importance of self-reliance during a time of neoliberal international economic policies. These international economic policies made it particularly difficult for newly independent countries such as Tanzania to be able to grow even with the mentality of self-propagated economic production.
By 1985 it was clear that Ujamaa had failed to lift Tanzania out of its poor economic state; Nyerere announced that he would retire voluntarily after presidential elections that same year.
profile
Den fredelige by, Moshi, ved foden af Mt. Kilimanjaro

Den 12. oktober tog jeg i lufthavnen kl. 09.30 for at flyve med Air Tanzania Fokker Friendship til Kilimanjaro lufthavn, mellemlanding i Tanga. Fra flyet kunne jeg se Kilimanjaro, men ellers var det overskyet. Her er befolkningen meget primitiv, og i bilen til Moshi kunne man se store marker med sisal. Her mødte jeg en saltfabrikant, som på en stor 900 mm Skiold kværn formaler saltklumper. Han vil gerne købe 3 mere. Derefter hos Kilimanjaro Uremi Corporation, som er en afløser af de Co-ops, som sidste år var blevet etableret under det nordiske hjælpeprojekt med andelsvirksomheder. Besøgte en dansk-finansieret gård med danske køer, som slet ikke kunne klare klimaet her. Gik så lidt rundt i Moshi, som er en lille by, og fløj kl. 20 tilbage til Dar med Madagascar Air B737, og var hjemme på hotellet kl. 23.

profile
På markedet lavede de udskårne figurer i træ - og havde også disse i elfenben

Den 13. oktober checkede jeg ud af hotellet om formiddagen og var derefter rundt på flere besøg, bl.a. AISCO, som placerede en pæn ordre. AJ og hans assistent, Manning, tog mig med ud at se et lokal marked for kunsthåndværkere, der havde ting i elfenben og træ. Jeg fik en pæn figur i træ af dem. Derefter besøgte vi turisthotellerne langs kysten, som med godt vejr, billigt øl og smukke badestrande burde være et populært sted. Der var ikke en sjæl, men dog en restaurant, hvor vi drak en del øl, jeg smagte konyagi, som er en lokal gin, hvorefter vi kørte ud i bushen på en lokal restaurant, hvor de sorte drikker store mængder øl. Vi var der hele aftenen og i mørket spiste vi grillet får, lever og lår. En meget speciel oplevelse, i den afrikanske nats mørke, med fulde negere omkring, og jeg kunne ikke se, hvad der blev serveret. Måske derfor smagte det faktisk udmærket. Kl. 23 var vi i lufthavnen, og vi skulle have lettet 30 min senere. Flyet fra Johannesburg var dog 4 timer forsinket, så jeg nåede først til Norfolk Hotel, Nairobi, kl 06 næste morgen.