Scanergi

Et helt nyt firma, der havde udviklet en avanceret og elektronisk styret oliekedel, der kunne udnytte olien med over 100%. Det var aldrig før set. Oktober 1983 - november 1984

Den dejlige ejendom i Gudumholm, vi havde købte i 1973, havde været udlejet det meste af tiden. Det gav os en del problemer, så valget var enten at sælge den eller selv flytte derned. Det var virkelig mit drømmested, så jeg ledte efter jobs i Aalborg og omegn. Det endte med en stilling som salgs- og servicechef hos det nye firme Scanergi i Svenstrup. Mine visitkort

profile
Man kan nok fornemme display'et øverst, med indtastningsfelter.

Firmaets produkt, olie- og gaskedlen Turbotronic, var baseret på et helt nyt koncept: Dels var den kondenserende, dvs, at i stedet for at røgen bare forsvandt gennem skorstenen, så blev den her cirkuleret rundt i kedlen, hvor røgvarmen var med til at opvarme vandet. Derfor kunne kedlen udnytte energien mere end de traditionelle 100%. Denne proces kaldes kondensering, og den medfører - ligesom når vinduer dugger - at der dannes en væske. I dette tilfælde er den ret aggressiv, da det er røgen, der kondenserer, og den indeholder rester af svovl mm. Materialerne skal derfor værre af en særlig type rustfrit stål, der kan modstå denne tærende væske.

En anden revolutionerende nyhed var, at kedlen var styret elektronisk. Der var et panel på lågen, hvor man på trykfølsomme taster kunne indstille temperatur, klokken og andet. Det var aldrig set før.

Produktet vakte stor opmærksomhed, da det jo var i den energikritiske periode med store prisstigninger på olie. Miljøminister Poul Nielson blev inviteret på besøg på fabrikken, og efter demonstration af kedlen blev der indgået en aftale, hvor Energiministeriet blev aktionær i selskabet. Hvad Poul Nielson ikke vidste, var, at for at sikre sig, at kedlen kondenserede, havde man lagt en pose isterninger ind i rørene. Isen smeltede og der strømmede "kondensat" ud, som bevis for kedlens høje effektivitet.

Alt dette foregik inden jeg blev ansat, men det fik alligevel indflydelse på mit job. Kedlen var nemlig ikke heeelt færdigudviklet, men efter den vellykkede demonstration mente Energiministeriet ikke, at det kunne gå hurtigt nok med at få kedlen sat i produktion. Samtidig var interessen ude omkring enorm, så fabrikken måtte sideløbende prøve at færdigudvikle kedlen samtidig med, at der blev produceret og leveret en hel del kedler.


profile
Der var faktisk et på den tid avanceret styringspanel.

Den første tid var derfor en drøm, hvor kunderne kom af sig selv, og de trods alt få kedler, der var i drift, fik vores 2 erfarne servicefolk lappet sammen. I løbet af den følgende sommer blev der solgt mange kedler. Det hævnede sig virkeligt, da vinteren kom.

Men inden det kom så vidt - mens vi stadig troede træerne groede ind i himlen - ville jeg gerne have et par sælgere til at besøge alle landets VVS-firmaer. Vi havde jo tæt kontakt til VVS-grossisterne og kendte derfor flere gode emner. Kjeld sagde til mig: Hvis du skulle vælge de to allerbedste - og ikke se på deres lønkrav og om de var interesserede - hvem skulle det så være? Det havde jeg en helt klar opfattelse af, og trods store odds, så fik jeg dem ansat. Siden den tid har jeg altid prøvet at gå efter det optimale, da det ofte ikke er så vanskeligt at opnå, som det kan se ud til.

Allerede 2 uger efter min tiltrædelse var jeg 10 dage på messe i Bella Centret, København. To uger senere fløj jeg til Færøerne for at besøge en interesseret VVS-mand. Min servicemand, Erling Thomsen, var med, og han skolede medarbejderne deroppe i Turbotronics herligheder - samt nogle tips om de mulige problemer.

profile
Scanergi direktør, Kjeld Elimar, var til stor inspiration, men på en uoverkommelig opgave

Dengang jeg søgte jobbet, var titlen kun Salgschef, men inden jeg startede, havde de lagt serviceafdelingen ind under mig også. Hvor salget gik meget let, så var servicedelen ved at give mig mareridt. Hvor ofte er jeg ikke blevet ringet op derhjemme en søndag vintermorgen, hvor kunderne er vågnet op til et koldt hus, fordi kedlen var gået i stå? Og hvilke ubehagelige mennesker har jeg ikke talt med, der i - må jeg vel indrømme - retfærdig harme har skældt ud over, at de ingen varme eller varmt vand har. Det allerværste var jo, at vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre, for at løse problemerne. Der blev fremstillet nye PROM'er (den elektroniske styring af funktionerne), når vi fandt nye problemer. Til sidst kunne vi knap nok finde ud af hvilke styringer, der var, i hvilke kedler.

Pyha, og samtidig skulle jeg ved salgsmøder og udstillinger udstråle tillid til produkterne, samtidig med at jeg lavede og indrykkede store annoncer i Bo Bedre, Ide Nyt og andre landsdækkende blade. Vel vidende, at jo flere kedler jeg solgte, jo flere problemer ville der nok opstå til vinter.

profile
Det var let at ændre indstillingerne på disse små PROM'er, men til sidst blev det så sammenfiltret og rodet, at ingen kunne finde hovede og hale i det mere.

Tyskland
I foråret 1984 var jeg endda på messe i Stuttgart, da nyheden om disse revolutionerende kedler også var nået til Tyskland. Benthe opbyggede udstillingen, og vi havde nogle gode dage uden klagende kunder. Vi gentog succesen og var også på messe i Hannover i april. Jeg fik gode kontakter og var igen i Tyskland til forhandling med flere interesserede kundeemner i juni.

Fodbold
Scanergis direktør, Kjeld Elimar, havde den kæmpeopgave både at skulle stå for udvikling, produktion og oprettelse af alle de forretnings- og papirgange, der hører til i et velfungerende firma. Der var endog oprettet et fodboldhold af medarbejdere, hvor jeg naturligvis deltog. Det fik dog en brat ende, da jeg i en kamp på Svenstrup stadion fik en hård takling og måtte på Aalborg sygehus for at blive undersøgt. Det viste sig dog heldigvis kun at være en kraftig forstuvning, så jeg kunne humpe på arbejde. Og i den forbindelse så var jeg på Århus stadion den 21. oktober, hvor AGF slog Vejle med 2-0.

Betalingsstandsning
Til sidst var næsten alle medarbejderne i produktionen sendt ud for at prøve at løse problemer på de mange Turbotronic-kedler, vi havde solgt. Det kan selvfølgelig ikke gå, så kassen løb tom - og uden at vi i denne febrilske atmosfære kom en generel løsning på problemerne nærmere. Set i bagklogskabens lys skulle vi havde udsat produktionen i et år, indtil kedlen var færdigudviklet. Det er umuligt at producere og udvikle produkter samtidig.
Vi måtte erklære betalingsstandsning den 8. november 1984, og jeg lærte nye ord som Lønmodtagernes Garantifond.

Arbejdsløs og nyt job
Sålænge bobehandlingen stod på, kunne jeg ikke påtage mig andet arbejde. Frank og jeg havde møder med bl.a. Holger Senft, tidligere montør hos Skiold og nu selvstændig. Måske kunne vi lave noget sammen. Men i midten af januar 1985 talte jeg med Scanergis bestyrelsesformand advokat Dyhrberg. Han var tilfældigvis også bestyrelsesformand for firmaet Finnrose, Hadsund, som laver udstyr til møbelindustrien. De søgte - også tilfældigvis - en ingeniør til at projektere og sælge deres maskiner. Ingeniør er jeg langtfra, men han fik overtalt ejeren af Finnrose til, at måske var en kommerciel salgschef en god ide - og han kendte netop én, der var blevet ledig på markedet. Jeg havde så møde den 23. januar 1985 med Leif Larsen, ejer af Finnrose, og blev ansat til start ugen efter, den 1. februar. Jeg blev dog lige inviteret med på en lille rejse til Norge den 29. januar, så jeg fik en fornemmelse af hvad det går ud på.

Min private Turbotronic og retssag
Jeg fik også selv en Turbotronic installeret på gåden i Gudumholm. Den fungerede ganske godt, og når der var noget i vejen, så kom vor servicemand Erling Thomsen, maskinmester og certificeret kedelreparatør - og som boede i Storvorde, ikke langt fra gården - og skiftede nogle dele ud, så den kunne køre videre.

profile
Advokat og tidl. sundhedsminister, min partifælle Jakob Axel Nielsen førte retssagen til frifindelse.

Faktisk så fungerede den stadig fint, da vi solgte gården i 1996. Køberen af gården blev derimod overrasket over, at den efter nogen tid pludselig gik i stå, og hans normale VVS-mand ikke kunne finde ud af problemet. Han anlagde senere retssag mod mig. Hos advokat Dyhrberg var en kvik medarbejder, advokat Jakob Axel Nielsen - senere konservativ sundhedsminister. Han lovede at føre min sag - men ved byretten i Viborg tabte vi den. Dommeren mente, at jeg var ansvarlig, selvom kedlen fungerede ved salget og overtagelsen. Jakob sagde, vi skulle appellere til landsretten - med risiko for at komme til at betale en større erstatning og alle omkostninger. Det gik jeg med på, og med en kvindelig dommer i Landsretten i Viborg vandt vi sagen - jeg blev frifundet og skulle derfor kun betale honoraret til Jakob.