Belarus

Jeg havde en særdeles mindeværdig tur til Belarus (Hviderusland), hvor jeg som første udlænding besøgte en by, der tidligere havde været base for de sovjettiske atommissiler.

Første besøg i landet var i 1992, hvor jeg sammen med Krølle fra Kongerslev kørte med toget fra Riga til Minsk. Vi skulle undersøge, om der var forretningsmuligheder for Krølles familievirksomhed, Svendsen Trælast i Kongerslev. Det blev der ikke noget ud af, men vi havde et spændende besøg i det stadig ultra-kommunistiske land. Især husker jeg en aften på vores hotel, hvor vistnok ungkommunisterne havde arrangeret bal for byens ungdom. Det gik lystigt for sig. Midt under festen spillede de pludselig den svulstige sovjetrussiske nationalsang, og alle skrålede med for fuld hals.

profile
"Mon det er nu vi skal skydes" spurgte Benny - men nej, vi skulle bare drikke vodka endnu en gang sammen med kommandanten i byen, hvor vi var de første vestlige besøgende, siden tyskerne blev fordrevet i 1944.

Og så var den jo den uforglemmelige tur til Braslev. Byen var tidligere hjemsted for de berygtede - og frygtede - sovjettiske atommissiler, der var skjult i underjordiske siloer på militærbasen i byen. Derfor havde området været lukket, og de fortalte, at vi var de første vesterlændinge på stedet siden tyskerne trak sig ud i 1944. Gæstfriheden over endelig at få besøg udefra var overvældende. Min rejsemakker Benny Sterregaard fra ingeniørfimaet Rambøl skrev efter turen denne beretning i deres firmablad.