Mellemamerika 2002

Godt et år efter at have afsluttet 2 års spansk studier kunne jeg mærke, at jeg var ved at glemme det hele. Da jeg synes, at jeg havde brugt en del tid på det, ville jeg gerne have det genopfrisket - og det behøvede ikke at være på aftenskole...

I min klasse gik dengang en fyr, som havde gået på sprogskole i Guatemala. Det er et område, som jeg ikke tidligere havde besøgt, og det lød som en spændende udfordring med mulighed for nye oplevelser.

Ruten gennem Mellemamerika

Så den 28. november 2002 kunne jeg begive mig af sted til Guatemala, med hensigten at gå på sprogskole i en måneds tid og derefter rejse rundt i området yderligere en måned for at praktisere det spanske.

Jeg valgte at tage til Quetzaltenango, en by med ca. 300.000 indbyggere, som i 2500 m højde ligger i et bjergrigt område med mange indianer landsbyer. Efter ankomsten fandt jeg en skole, hvor jeg fik 5 timer daglige undervisning (enetimer). Samtidig boede jeg hos en lokal familie, der kun talte spansk.

Desuden fik jeg et lille bijob, idet rygterne om min rejse havde nået samme adoptionscenter, som vi selv benyttede, da vi fik vore piger fra Korea. De havde nogle børn på venteliste i Guatemala - og nogle utålmodige kommende danske forældre, der gerne ville høre om deres børn. Jeg lovede derfor, at jeg ville opsøge de to børnehjem, og give dem en rapport om situationen.

Mine niecer er dagplejemødre, og de tilbød at donere deres overskud af legetøj, bamser mm, som jeg kunne tage med til de fattige børn i Guatemala. Det blev til en stor flyttekasse, som jeg baksede rundt med indtil jeg fik mit værelse i Xela. På mine udflugter til byer i omegnen havde jeg ofte nogle ting med til uddeling. Jeg oplevede flere gange, at når jeg ville give en bamse til et barn, så hev moderen barnet væk og sendte mig skulende blikke. Måske har de hørt om ældre mænd, som vil lokke med børnene.