2004 Nordspanien
Vi fløj til Bilbao, så påskeoptog og kørte ind over Spanien til Portugal. Derefter retur langs den Biscaiske kyst. Vi smagte vin, æblecider og masser af skaldyr.
Efter et par dage med regnvejr, tapas og det fantasifulde Guggenheim-museum i Bilbao så vi, at vejret var bedre ved Atlanterhavskysten, så vi lejede en bil og satte kursen mod Portugal. Vi tog først en lille tur langs den ret turistede Biscay-kyst, ned langs de flotte og sneklædte Picos de Europa og til den meget traditionelle by León. Omkring Portugal og spise klipfisk, langs den galiciske kyst til pilgrimsbyen Santiago de Compostela, mod A Coruña og Ferrol - General Francos fødeby. Og til Asturien med de berømte æble sidería'er, blæksprutter og muslinger.
Læs mit spanske rejsebrev her. (lidt nede på siden).
Lidt om den madvaner og den spændende provins Asturien:
Den ligger midt på strækningen mellem Pyrenæerne og Atlanterhavet, har en ganske særpræget specialitet, nemlig æblecider. Det udskænkes på de utallige sideriaer, og det skal absolut skænkes, som pigen viser det på billedet:
Over et kar med flasken strakt højt over hovedet og det ret store, men tynde glas i den anden hånd. Glasset holdes skråt i 45º, og kunsten er så at få strålen til at ramme glassets side. Af samme grund får man kun et par cm i glasset ad gangen, så tjeneren har travlt med at løbe rundt og skænke op.
Smagen er meget speciel: Første mundfuld smager som rævep.., men efter et par glas smager det rigtigt godt, og efterhånden blev vi nærmest afhængige af det.
Samme sted fik vi forskellige muslinger i salsa, hvilket supplerede hinanden godt. Man vil måske bemærke, at gulvet ved baren er en smule snavset. Der var dog frisk savsmuld på gulvet, og i sammenligning med mange andre steder, så var der nærmest pinligt rent. Spanierne har nemlig den vane, at de indtager de første retter af deres måltid ved baren i form af tapas (små retter af fisk, skinke, ost o.l.) - og da tjenerne ikke har meget tid til at rydde op, så ryger alle rester, cigaretskodder, rejeskaller og lignende ned på gulvet.
Det med at spise mange forretter er ingen dårlig idé, for selve aftensmaden starter først ved 22-tiden. Det er der heller ikke noget at sige til, for frokosten-siestaen slutter først kl. 16. Vi har derfor aldrig oplevet at komme for sent i en restaurant, hvor køkkenet har lukket, men derimod kom vi flere gange for tidligt.
