Stærkærvej

Huset på Stærkærvej

Min bedstefar Søren Padkjær var død i 1941, og bedstemor Josefine blev nødt til at sælge gården i Randrup. I stedet købte hun huset på Stærkærvej i 1942. Min far og mor samt de to drenge, Ivan og Bjarne på 6 og 5 år, flyttede ind i stuen, medens bedstemor fik lejligheden på 1. sal. Her husker jeg hende altid siddende ved vinduet og i gang med at hækle eller strikke. Hun havde et lille soveværelse, som jeg syntes var lidt ulækkert, da jeg altid kunne lugte hendes natpotte, som stod i servanten. Der var også det vi vil kalde et te-køkken. Jeg var ofte alene, og har spist mange gange sammen med bedstemor. Især husker jeg hendes macceroni - disse klæge, tykke stænger, som man næsten kunne bruge som pusterør. Det var som regel også hende der stod for at udvande klipfisk - og det var en anderledes herlig ret, sammen med en sennepssovs, der fik tårerne frem.

Gul-kalket hus

Som det ses på billedet ovenfor, så trængte huset til at blive frisket lidt op. I forbindelse med en af de mange omforandringer havde min far så blandet en ny farve til huset: Nu skulle det være gult. Han er dog nok kommet til at hælde rigeligt med gul-pigmenter i, for det blev en meget kraftig gul farve. Det siges, at på et tidspunkt kørte en bil ind i en lygtepæl overfor, da chaufføren blev blændet - eller måske overrasket - over at se dette næsten selvlysende hus..

Leverpostej

Der var mange forretninger på Sønderbro dengang - 3 - 4 købmænd, 2 slagtere, 2 brødudsalg, bager, gartner, saddelmager (hvor jeg købte Anders And blade), iskiosk, Tatol (et mini-Matas) og en lille fin butik, fru Albrichtsen, hvor jeg købte glansbilleder og marmorkugler. Jeg husker også, når min mor sendte mig hen til slagter Vagn Petersen efter et stort stykke leverpostej. Det kostede 35 øre. Somme tider gav Vagn mig en rød pølse oven i handlen.

Husdyr

I et udhus havde vi de første år, jeg kan huske, en gris gående, som blev slagtet til jul. Min far var glad for hunde, så vi havde altid mindst én hund - og mange forskellige. Selv havde jeg på et tidspunkt kaniner, og jeg husker, at jeg på markedsdagen om tirsdagen, tog over på markedspladsen ved Madsens Hotel med en papkasse og nogle kaniner, som jeg forsøgte at sælge.

Lommepenge

Der var andre måder at tjene lidt lommepenge, og sammen med nogen af nabodrengene fandt vi på at lave et cirkus hjemme i gården. Én af de populære akter var, når Poul skulle barbere mig: Jeg havde lånt en flaske tykmælk af min mor, og hovedet blev helt smurt ind. Jeg forestiller mig, at jeg stadig her mere end 60 år senere kan lugte denne tykmælk, når jeg tænker på forestillingen. Om foråret plukkede Poul og jeg grene af nogle store mirabel-træer, som vi lige kunne nå, hvis vi stod på taget af deres udhus. Dem gik vi så rundt på Sønderbro og solgte. Til gengæld har jeg aldrig gået med aviser.

Badeværelse

Vi havde ikke noget badeværelse, så indtil jeg var ca. 10 år blev jeg vasket i køkkenvasken. Jeg husker hvordan jeg sad på køkkenbordet med fødderne i vasken, medens min mor badede mig med en vaskeklud. I ca. 1955 ombyggede min far vores kælder, som blev brugt til opbevaring af fødevarer, til et lille badeværelse med toilet. Det har så været samtidig med at vi fik køleskab.

WC

Vi havde jo ikke noget badeværelse, så indtil jeg var ca. 10 år foregik toiletbesøg i et træskur. Her var der en træplade, man sad på, og under hullet i midten stod der en spand. Når spanden var ved at være fuld, blev dens indhold gravet ned i haven. Spanden var årsag til, at jeg den eneste gang, jeg husker det, fik nogle slag bagi af min fars livrem: Jeg havde vægret mig ved at hjælpe med at grave spandens indhold ned i jordbærbedet. Kort tid efter fik vi køleskab og toilet, så dermed var sagen lukket.

Komfur

I de første år foregik madlavning på et komfur i køkkenet. Der blev fyret op med træ, og der kunne både steges, koges og bages i en ovn, der var en del af komfuret. Vi havde dengang en kakkelovn i stuen, med en lille rist ind til soveværelset, men her blev kun fyret op ved særlige lejligheder. Komfuret i køkkenet var derfor ofte den eneste varme i huset. Én af mine yndlingsretter, som blev lavet på komfuret, var sødsuppe med dykkere. Sødsuppen var frugtsaft med sagogryn - og dykkerne var terninger af franskbrød, der var ristet i panden sammen med sukker og smør.

Køleskab

Det var en stor dag, da jeg i 10-års alderen fik adgang til et køleskab - tænk sig at kunne få kold saftevand om sommeren! Indtil da havde vi haft en lille kælder med en trappe ned fra køkkenet. Her var der lige plads til de grøntsager (kartofler, gulerødder ol), som vi dyrkede i haven, og min mors syltede og henkogte ting samt frugtsafter.

Stakit-øl

Jeg husker også, at vi op mod jul fik en "stakit-øl" fra det lokale bryggeri. Det var en ca. 15 l stor flaske med et trægitter omkring. Indholdet var hvidtøl, som jeg godt måtte drikke, da der ikke var alkohol i. Det smagte sødt og godt - især til risengrød. Når jeg blev sendt ned efter noget stakitøl, så lærte jeg hurtigt at vippe hele flasken, så øllet løb over i en kande, der kom på bordet.