London 2023

Marts-tur til London sammen med Luka. Benthe meldte afbud i sidste øjeblik, da hun ikke syntes, hun var helt på toppen.

Vores ældste barnebarn, Luka, skal til sommer starte i 9. klasse på Skals Efterskole. Her har han valgt den internationale Cambridge linie, hvor en del af undervisningen foregår på engelsk.

profile
Luka pløjede sig gennem dette digre værk på 1342 sider.

Som forberedelse gav vi ham i julegave denne glimrende bog, som beretter om Londons tilblivelse - helt tilbage fra de allerførste nybyggere - og byens historie gennem de ofte turbolente tider.

Juegaven indeholdt også en mulighed for at besøge London: Nemlig hvis han inden 1. marts læste bogen, skrev et referat og fandt de mest spændende steder og begivenheder, som han gerne ville se. Det gjorde Luka, og vi lavede en plan, så vi kunne nå at opfylde alle hans ønsker. Da nu Benthe ikke kom med, så ændrede vi planen en smule, idet vi gik rundt til det meste. På den måde ser vi jo meget mere - men slider også nogle skosåler, for vi gik ialt omkring 60 km på de 3 hele og 2 halve dage.

Her er så billederne fra turen.