Napoli 2008
En kæmpeordre på bordplader blev stillet i udsigt af et velklingende italiensk firma, så jeg rejste til Napoli for at se nærmere på sagen. Det viste sig at være det rene Mafioso.
Først på året er jeg blevet ringet op på min mobiltelefon nogle gange af en delvis uforståelig italiensk dame, men efterhånden finder jeg ud af, at de vil købe et kæmpe parti bordplader. Jeg kan ikke få nærmere specifikationer, men firmanavnet Ital-Metal lyder meget imponerende. Jeg søger på internettet og finder et tilsyneladende stort firma af samme navn. Selvom det ikke ligger i Napoli, bliver John (Aalborg Træindustri) og jeg enige om, at jeg hellere må rejse til Napoli og mødes med denne potentielle store kunde.
Imidlertid er der ingen, der taler engelsk, da damen i telefonen, som kunne lidt engelsk, "desværre ikke kunne være tilstede". Jeg havde i lufthavnen købt en dansk-italiensk ordbog, og sammen med mit spanske forsøgte vi at få en slags dialog.
Firmaet med det flotte navn bestod af et par snuskede kontorer udenfor byen. Jeg ville også besøge deres bank for at få garantier for ordren, men heller ikke her var der nogen, der kunne tale andet en rablende italiensk. Der blev til gengæld ikke sparet på blære-kontoen, når de kørte mig rundt i byen: Holdt midt i en rundkørsel, hvor de sludrede lit med politibetjenten, hvorefter vi gik på cafe og hyggede os - og forbi byens turistattraktioner i højt tempo.
Jeg blev dog ikke overbevist om seriøsiteten af firmaets ordre, og rejste hjem med delvis uforrettet sag. I DK fik vi kontakt med den italiensktalende danske konsul i Silkeborg, som læste de italienske papirer igennem og ringede til banken i Napoli - men heller ikke det gav resultat. Vi droppede derfor sagen - og den store ordre. Som konsulen sagde, så er det ikke ukendt i Napoli, at mafiaen har lange arme og forsøger at narre godtroende firmaer.
