Lundsgaardsgade

Som tidligere nævnt fra min lommebog for 1967, var jeg de første 3 måneder i London
på den danske købmandsskole og derefter nogle måneder på Bjerringbro Korn- og Foderstof.

I mellemtiden var jeg blevet gode venner med Benthe, og det var faktisk hende, der fik mig til at vælge Handelsskolen i Aalborg i stedet for Århus eller København, som jeg selv havde forestillet mig. Med hjælp fra min og Benthes far købte vi et lille hus på Lundsgårdsgade i Vejgaard.

Der er kun notater i lommebogen fra en del af 1967 (indtil Benthe og jeg flyttede sammen i huset i Vejgaard).

Jeg var alene i huset nogle måneder, inden Benthe kom derop. Det fortæller jeg lidt om her.
Derefter er der et spring til 1972, inden der igen kommer notater. Ud fra hukommelsen vil jeg derfor prøve at nævne nogen af de begivenheder, som jeg husker fra perioden.

Hjemmebrænding

Vi fik hurtigt en ny hobby, nemlig selv at lave vin. Det foregik ved, at vi hældte æblemost og gær i nogle store 25 l glasbeholdere med en slags vandlås i proppen. Når så æblemosten gik i gæring, kom der en stadig boblen af luft gennem vandåsen - og en stedse mere liflig duft nede fra beholderen. I starten var det mest gær, det lugtede af. Hos Materialhandlen kunne kan købe små flasker med essens, alt efter om det skulle være Rhinskvin, Sauterne, rødvin etc.

Det blev senere udvidet til også at omfatte hjemmebrænding til alkohol. Fremgangsmåden var den samme, dog var det bare vand med sukker samt et drys fosfat/sulfat. Gæringen her lugtede virkelig gennemtrængende, og da det jo er forbudt, var vi lidt nervøse for, om lugten, der trak ud gennem køkkenvinduet, ville vække for meget opmærksomhed ude på fortovet. Det gik dog uden problemer.

Når blandingen var færdig med at gære, skulle den destilleres. Vi havde et fint lille apparat og et gasblus, og blandingen skulle så opvarmes, så dampene kunne trække gennem glasrørerne og fortættes til dråber destillat. Jo flere gange man gentog denne proces, jo bedre blev resultatet. Man har jo hørt om både nordmænd og svenskere, som ikke har haft tålmodighed nok, og derfefter er blevet forgiftet af fusel-brændevin.

Når vi så var tilfredse med resultatet, havde vi en finsprit på 60-80%. Den blev blandet op med destilleret vand til en mere passende styrke, og derefter tilsat en lille flaske koncentrat fra Materialisten - og så havde man en flaske gin, cognac, rom eller whisky. Efter den første produktion, holdt vi havefest for mine skolekammerater i vores have, og det var nok første gang, de oplevede fri bar med så mange drikkevarer.

Destillationsapparatl

Hvilken slags drink vil du ha'?

Vinballon

Fri Bar

Senere begyndte Benthe at eksperimentere med finere produkter - bl.a. blev jeg bedt om på en rejse til Skotland om at tage noget tørv med hjem. Derefter ristede hun nogle egespåner på panden, så whisky'en fik både tørve- og egetøndesmag. Jeg erindrer, at når vi havde gæster, så kunne de ikke smage, at den var hjemmelavet.

Vi prøvede en enkelt gang med øl, men det smagte ikke særlig godt.

Her en side fra regnskabsbogen februar 1970 over husholdningsudgifter. De to største beløb er faktisk absinth pulver til kr. 7,85 og rom ekstrakt til kr. 3,85. Men så blev der også nogle flasker gode drinks.

Sasha

Da jeg begyndte at arbejde hos Erik Emborg, fortalte én af mine kolleger mig om denne fantastiske hunderace, Kleiner Münsterländer, som hendes forældre nede i Grindsted havde. Da den næste gang fik hvalpe, kørte vi derned og købte en skøn lille hvalp, som vi døbte Sasha. Det var en umådelig klog og sjov hund. Den var med os i byen - og lærte hurtigt at drikke øl. Den tiggede sågar ved de andre borde på værtshusene. Det var også takket være Sasha, at jeg kom i vane med at gå og løbe i skoven. Vi tog ofte i weekend'en ud til Gistrup skov - og det var også på den måde, jeg kom til at holde af træer. Noget der som bekendt ikke er blevet mindre med alderen.

Indkøb og økonomi

Vi handlede som regel ind hos en lille købmand i en kælder på Hadsundvej. Der var en disk, og bagved gik købmanden rundt og hentede de varer, som vi bestilte. Senere kom de nymodens supermarkeder, men det var nu hyggeligt - og velduftende - at komme ned i købmandens kælder.

Til morgenmad fik vi i en periode hver dag frisbagt fra bageren, som lå nede på hjørnet af Hadsundvej, et halvt, lille franskbrød. Der var så til 4 skiver. Madpakken til skolen bestod som regel af rugbrød med leverpostej samt sennep og syltetøj. Det med syltetøjet havde man ikke før set, der i kantinen.

Denne side fra regnskabsbogen i 1968 over husholdningsudgifter giver et indtryk af vort forbrug. Udover dåsepølser, røget medister, spegepølse og leverpostej, er der også et abonnement til Aalborg Teater til 46 kr samt skolebøger til 190,40 kr. Det var også dengang, jeg var med en skolekammerat på jagt på Mors, hvorfor der er 10 patroner til 5 kr samt 2 kr til slik på øen.

Her er et par notaer fra vores lille kælderkøbmand på Hadsundvej fra 1971. Som det fremgår, skulle der en del øl til at supplere den hjemmebrændte sprit - og her kommer de 6 kg melis til 14,40 kr og 3 pakker gær til 60 øre ind i billedet.

Når jegi 1969 fyldte benzin på vores FIAT 600, kostede de 22 l i alt 27 kr. og skorstensfejning for et år 32,95 kr.

Sygekasserne eksisterede stadig (indtil de i 1973 blev en del af den offentlige sygesikring) og kostede 75 kr per kvartal. Det var næsten det samme som et kvartals abonnement på Jyllands Posten til 68 kr.

Benthe arbejdede som dekoratør i Kvickly på Søndergade, og hun fik hver måned sin løn udbetalt kontant i lønningsposen. Skatten blev beregnet det følgende år og skulle derefter indbetales på posthuset. Fra 1970 blev der indført kildeskat, som blev fratrukket i lønnen. Benthes løn var 2.000 kr/md, men med overarbejde og tillæg kom hun i juni 1969 op på 2.908 kr. Jeg gik jo stadig på Handelsskolen, så hun var eneforsørger i de 2 år, det varede. Allerede måneden efter startede jeg dog i jobbet hos Erik Emborg.

I 1971 havde vi fået så god økonomi, at vi kunne købe en større bil: Det blev en Morris 1100 med automatgear, som tidligere havde tilhørt en invalid gårdejer på Bjerringbro-egnen. Her er en regning for serviceeftersyn i marts 1973.

Mogens

Jeg startede på Handelsskolen. , mens Mogens var inde ved marinen. Han ville også gå på Aalborg Handelsskole og startede i 1. klasse, da jeg skulle i 2. Han boede så hos os i Lundsgårdsgade i et år, inden han fik plads på et kollegium.

EF-afstemning

Selve afstemningsdatoen var den 2. oktober 1972, hvor vi boede i København, men hele året blev der ført en kraftig kampagne fra både JA og NEJ fløjen. Jeg havde netop meldt mig ind i Det Konservative Folkeparti, som var blandt de stærkeste tilhængere af et JA, til at Danmark skulle tilslutte sig EF. Modstanderne kom fra de yderste venstrefløjs-partier, og det undrede mig derfor, at jeg selv følte så kraftig en modstand mod EF. Jeg har noteret i en kalender, at jeg i weekenden den 4. og 5. marts 1972 var til EF-orienteringsmøde i Randers. Mødet var arrangeret af en slags EF-oplysningskomite, der skulle være neutral. Det var imidlertid en værre omgang propaganda, hvilket fik min modstand til at vokse yderligere. Benthe og EK fra Emborg deltog også, og de var begge meget begejstrede. Alene den kendsgerning, at mødet med overnatning og fuld forplejning var gratis, styrkede min skepsis overfor projektet. Jeg har her næsten 50 år senere bevaret min skepsis overfor nu EU, selv om jeg godt kan få øje på positive elementer i samarbejdet.

---

Månelanding

Den 20. juli 1969 fik vi vished for, at Månen ikke er lavet af grøn ost: USA sendte nemlig et rumskib derop, og astronaut Niel Armstrong blev den første mand, der satte sin fod på Månen. Det var et et betagende øjeblik, som vi kunne følge på TV.

Job

Efter Handelsskolen fik jeg job hos Erik Emborg, som der er mere om her.

Klosterkroen

Er nu omdøbt til Cafe Kloster Torvet, men dengang var det er hyggelig ølstue, hvor vi ofte kom. Rød Tuborg havde på det tidspunkt fået en renæssance, og det var nok vor foretrukne drik. Også Limfjordsporter fra bryggeriet Urban blandet op med citronvand, kaldet Half and Half, var populært. Der var og er jo masser af værtshuse i Aalborg, og i et tilbageblik kan det undre mig, så ofte vi frekventerede dem. Vi have jo meget få penge, afbetalinger på huslånet og lavede det meste selv - både møbler og forbedringer på huset. Duus' vinkælder var også et hyggeligt sted og naturligvis de mange værtshuse i Jomfru Ane Gade. Herunder var det hotte nye med høj musik, Diskotek Tordenskjold.

Ferie

I 1970 lånte vi min fars Mercedes 190 og kørte sydpå gennem Tyskland til Mosel, hvor vi overnattede i telt i Cochem. Derefter til Aachen og Luxembourg, hvor vi boede på en campingplads Auf dem Berg. Videre til Maastricht, Amsterdam, Groningen og hjem via Hamburg. Jeg havde åbenbart ikke kamera med, men jeg fandt et par kvitteringer fra turen. Det var inden Euro'en blev indført, så vi måtte veksle en valuta til hvert land - og så ellers passe på at bruge hverken mere eller mindre. Turen stod os i kr. 1.410 incl. et bankgebyr på 1,50 kr.

Politik
I min barndom holdt jeg med Socialdemokraterne, ligesom min far gjorde dengang, hvor han var arbejdsmand og fik penge af fagforeningen om vinteren. I Realskolen hørte vi om de kommunistiske mirakler i Sovjet og Kina, så der abonnerede jeg bl.a. på et billederigt kinesisk tidsskrift, afsendt fra selve Kina. Det var meget imponerende. Da jeg så kom på Handelsskolen, lærte vi om de nationaløkonomiske sammenhænge. Jeg købte min første aktie i B&W, og meldte mig ind i det Konservative Folkeparti.