Dansih Food
Efter borgerkrigen i Libanon fik vi muligheden for at komme til Hong Kong i 1976, hvor kontoret skulle lukkes i løbet af året. Det var alligevel en stor oplevelse, her lige efter Kulturrevolutionen og i Maos sidste år.
Efter borgerkrigen i Libanon fik vi muligheden for at komme til Hong Kong i 1976, hvor kontoret skulle lukkes i løbet af året. Det var alligevel en stor oplevelse, her lige efter Kulturrevolutionen og i Maos sidste år.
Se også en artikel om tiden hos LAU her.
Vi ankom til Hong Kong tirsdag aften den 6. april 1976 og checkede ind på Hilton Hotel kl. 21 lokal tid.
De næste dage noterer jeg i lommebogen, at vejret er dejlig køligt og friskt sammenlignet med den skrækkelige hede og fugtighed i Bangkok. Jeg afløser søren Aarskov, der starter eget firma med import af Ikea-møbler. Var ude at spise med Søren, hans kone Ann samt den tidligere medarbejder, Terkild Terkildsen, som nu er lokal sælger for Kjeldsen småkager. Første dag spiste vi i Hockey Club, der ligger på bjergsiden med en formidabel udsigt over havnen. Kontortiden er 09-12.30 + 13.30-17, så det er noget andet end i Beirut. Jeg har derfor ikke meget tid til at komme rundt - Benthe får derimod set noget, og tog allerede næste dag Star Ferry over til Kowloon-siden. Mine visitkort

Var inde i byen og se på konfirmationsgave til Henrik - bl.a. i den kinesiske butik, hvor der er en utrolig masse spændende og sjove ting. Vi valgte 2 gamle sølvmønter - en kinesisk og en Hong Kong dollar fra 1901.
Terkild rejser til Danmark på ferie næste uge, så vi aftalte at leje hans lejlighed for 4.000 HK$/md incl. hans amah (kinesisk husholderske).
Søndag den 11. april 1976 var vi inviteret med nogle danskere, vi havde mødt, på sejltur i deres egen junke - en fladbundet kinesisk båd. Den ligger i Aberdeen havn på den anden side af øen, og vi sejlede en times tid medens vi badede langs båden. Så kom vi over til en anden ø, hvor vi spiste frokost med blæksprutte, rejser, hummer, muslinger mm. Båden er meget fladbundet og ruller meget, så jeg var ikke helt veltilpas - og maden smagte mig slet ikke.
Om mandagen flyttede vi ind i Terkilds lejlighed. Den ligger lidt oppe ad bjerget over Hockey Club'en, hvor der til den ene side er udsigt over havnen og den anden til den smukke grønne bjergside, hvor swimming-pool'en ligger. Lejligheden er på 120 m2 med 3 soveværelser, hvor der er affugtere i skabene, så tøjet ikke mugner i den fugtige sommervarme. Amah'en laver mad, vasker, rydder op og går ærinder, så det er bedre end på noget hotel. Der er farve TV i lejligheden, så Benthe sidder klinet op ad det hele tiden. Der er mange sjove ting i butikkerne, f.eks. elektrisk viskelæder, armbånds-radio og toiletpapirholder med radio.
På kontoret er en marketingmand, mr. Ip Kam-Moon, en sekretær mrs. Ho - som begge har været der siden kontorets start. Desuden en ny office-boy, Alan. Flinke, men noget upersonlige sammenlignet med personalet i Beirut. Kontoret ligger på hovedgaden Queen's Road, der minder om Hamra i Beirut med mange fine butikker. Her er meget rent og endnu flere mennesker.
Sammen med mr, Ip var jeg rundt og hilse på de 5 største importører i Hong Kong. Det regnede hele dagen. Spiste frokost på en kineser-restaurant. hvor vi bl.a. fik svinelivmødre. Det lød ikke særlig lækkert, men det smagte heldigvis ikke af noget.

I påsken den 16. april 1976 aftalte vi med Søren Aarskovs kone, Ann, at tage en tur over til New Territories, som grænser op til Kina. Først besøgte vi en gammel settlement med mure omkring "kolonien" - her var der mange kunstnere og fine malerier. Så til østers-bankerne, hvor vi spiste frokost - pænt og rent og fiskene svømmer levende rundt i akvarier. Herefter kørte vi op til den kinesiske grænse, hvor vi fra bakken kunne se ind i landet. Her lå nogle simple huse og en dam med ænder.
Benthe ser meget TV, hvor der er 2 engelske og 3 kinesiske programmer. Ellers spiller vi Kina-skak og spiser gerne en pose mandler til. Til morgenmad spiser jeg Qaker-Oats fra Australien - det er vaccumpakket i en pap-dåse. Til de andre måltider laver Amah'en udmærket mad: i dag frikadeller, i går pølser med kartoffelmos og ellers en lækker "flied rice" som hun siger - med forårsløg og æg. Hun spekulerer også i aktier og skal sende penge hjem til familien på Mainland China. Hun pudser også mine sko! Vi får hver dag leveret South China Morning Post, som er en lokal slags Berlingske Tidende.
Den 21. april 1976 tog vi ned til havnen og sejlede til Kowloon med Star Ferry. Det kostede 0,15 HK$ for en billet. Vi så her for første gang en rickshaw trukket af løbende kulier. Vi gik ind i Ocean Terminal, hvor der er hundredevis af butikker i 3-4 etager, hvoraf nogle af dem laver varerne på stedet. Der var også en spåmand, som ved hjælp af fugle fandt kuverter frem med ens skæbne. Vi besøgte også nogle Taiwan-butikker, hvor der bl.a. var mange kunstmalere, som bl.a. malede på bestilling efter postkort med f.eks. motiver fra Alperne. Vi købte et billede med en abstrakt lotusblomst og et med 3 fugle.
Den 26. april fik vi besøg af min gamle kollega, Preben K. Nielsen, som nu har sit eget firma Nowaco. Vi spiste frokost i Mandarin Hotels bar, hvor der til frokost kun kommer herrer. Et par dage efter overtog jeg firmaet Toyota, som Aarskovs havde benyttet. Det er en stor Crown, og samtidig kører de jo her i venstre side. Det lykkedes at komme hjem uden problemer, og jeg har fået en parkeringsplads til 190HK$/md. Benthe er begyndt at gå til judo i Happy Valley.
Den 2. maj ankom Sven Dyrløv Madsen mfl fra ESS (Svineslagteriernes SalgsForening), som er med til at bestemme om Japan-kontoret skal udvides. Var sammen med dem hele dagen, herunder en godnat-drink på Mandarin Hotel, hvor jeg var nødt til at låne en jakke for at komme ind. Den følgende aften skulle vi spise på den flydende restaurant Tai Pak i Aberdeen. I mørket kørte jeg forkert på de snoede bjergveje, så vi kom en time forsent. Næste aften var vi ude at spise med Ole Røboe fra Skive Andelsslagteri. Det foregik på en Sichuan restaurant, hvor vi fik den bedste Peking-and, jeg endnu har fået herovre.

Den 7. maj skrev jeg om mine indtryk til de gamle venner på Beirut-kontoret.
Der er ikke meget at lave på kontoret, idet der kun er få henvendelser. Det er som om eksportørerne gerne selv vil rejse til Hong Kong. Er vd at gøre klar til tjenesterejse til Singapore. Har også en annonce i avisen om leje af lejlighed, når Terkild kommer tilbage. Var rundt og se på flere muligheder, da folk, der skal på ferie i Europa, gerne vil have den udlejet. Den 10. maj fløj jeg til Singapore med Japan Airlines DC8.
Efter tjenesterejsen til Singapore og Jakarta var jeg lørdag den 22. maj tilbage i HK. Benthe havde fundet to lejligheder, som vi kørte ud for at se på. Vi accepterede den, som ligger på Strandvejen i Stanley - et lille fiskerleje på den sydlige side af HK Island. Den er ikke særlig pænt møbleret, men det kan vi vel rette op på.
Senere på ugen indtalte jeg kassette bånd til far og mor - klik her for at høre.
Bånd fra Hong Kong den 24. mj 1976 side 1.
Bånd fra Hong Kong den 24. maj 1976 side 2.
Den 25. maj var jeg i lufthavnen for at hente Jørn Damgaard, direktør i ESS-Food. Han er kendt fra sin tid i TV, og efter at have læsset hans kuffert af på Hotel Sheraton, Kowloon side, ville han gerne se sig lid tomkring. Først var vi på diskotek, men det var virkelig alt for højt. så gik vi ind på en bar med topløse servitricer. Her fik vi hver 3 øl, ialt HK$180, da pigerne også fik noget vand. Jeg var hjemme kl. 02.30. Også næste aften var vi ude med JD: Først på Golden Crown Restaurant, hvor vi spiste og så et middelmådigt kinesisk show. Bagefter på natclub og få en enkelt drink. JD er en særdeles flink fyr, som det var en fornøjelse at have som gæst.

Den 2. juni er en offentlig fridag, da der fejres Dragon Boat Festival - og det sker netop i Stanley. Vi flytter vores ting til den nye lejlighed i øsende regnvejr. Regnen fortsatte hele dagen, men Drage-løbet, som finder sted lige på den anden side af gaden, samlede alligevel masser af mennesker.
I "vores" nye bygning er der kun 6 lejligheder til forskel fra den tidligere, hvor der var 5 store blokke hver med ca. 85 lejligheder! Næste dag kørte jeg for første gang i den store firmabil Toyota Crown ind til centrum. Det er en utrolig smuk tur med udsigt til havet, små-øer og strande. Det er også en udfordrende rute over ad små snoede og smalle veje over bjergene, og jeg kørte da også forkert et par gange.

Om aftenen gik vi en tur langs stranden, hvor vi kunne se en snes husbåde ude i bugten. Folk sejlede frem og tilbage med deres sampan'er, der drives frem ved at sædvanligvis en kvinde, der står i bagstavnen, bevæger en lang åre fra side til side. Det siges at give en bedre fart end ved at ro - og ser også meget mere orientalsk ud! Se billederne nedenfor fra Aberdeen. På turen plukkede jeg en orkide, som jeg lagde i pres og sendte hjem til Conny.
Lørdag den 5. juni kørte vi ind til byen, hvor vi i en Kina-butik fandt en gammel støvet, men smukt udskåret kamfer-træ-kiste. Til forskel fra de nye er udskæringerne meget mere detaljerede. Den siges at være ca. 30 år gammel. Vi fik understellet repareret og købte den for HK$450. Derefter hos skrædderen for at hente Benthes dragt syet af Thai-silken, vi købte i Bangkok. Jeg har set det der var pænere..
Søndag den 13. juni fløj jeg med Cathay Pacific B707 til Bangkok på tjenesterejse. På ambassaden i Bangkok lå der et brev fra LAU, at det var besluttet at lukke HK kontoret og droppe tankerne om en 3. mand i Tokyo. Frank Hvorslev i Puerto Rico stopper også, og jeg har fået tilbudt at overtage hans stilling. Skrev til Frank for at høre om forholdene derovre. Jeg er især interesseret i om det også er så kvælende varmt og fugtigt, som her. Det er jeg ved at være træt af. Ellers består arbejdet nu mest af at finde en lejer til kontoret, salg af bilen og afslutte diverse sager og regnskab.
Vi får som sædvanlig 1. kl. flybilletter hjem, men vil i stedet købe normale billetter og så bruge differencen på at opleve noget på hjemrejsen. Vi begyndte straks at planlægge ruten.
Den 3. juli 1976 modtog jeg brev fra min gamle ven, Nabil Shehadah i Damascus. Han fortalte om besværlighederne med at få min bil ud af Beirut. De vil dog gøre alt hvad dekan for at hjælpe mig, deres bror. Rart at modtage sådan et brev her blandt de følelsesløse kinesere. Om aftenen var vi i biografen og se en karate film med den lokale helt, Bruce Lee, hvor Benthe kunne lære nogle tricks, Hun har jo gået til karate et par måneder nu.
Den 4. juni 1976 så vi i TV, at et Air France fly med 240 passagerer var blevet hijacket for nogle dage siden. Det befandt sig nu i Uganda med ca. 100 jøder ombord. Flyet blev i nat stormet af israelske sikkerhedsstyrker, som dræbte de 7 hijackere (2 tyskere og 5 arabere) og befriede gidslerne. Den skøre Idi Amin blev noget sur over det, da israelerne samtidig havde ødelagt hans luftvåben og dræbt 20 soldater.

Den 8. juli tog vi hydrofoil færgen til Macao. Sejlturen tog godt en time, og der var diset og vandet uroligt. Jeg sad med lukkede øjne og spillede kinaskak med mig selv, for ikke at blive søsyg. Macao er et lille sted, en havn på det kinesiske fastland, og vi spadserede rundt i det meste af kolonien. Man ser det portugisiske tilhørsforhold og kan købe Matheus rose-vin på markedet. Befolkningen er meget glad for at blive fotograferet, og det forekommer mere afslappet end i Hong Kong, hvor folk har travlt med at tjene penge. Vi så et stort begravelsesoptog i hvidt, som er sorgens farve her, med hornorkester og indskrevne grædekoner. Vi spiste frokost på byens ældste portugisiske restaurant, hvor vi fik stegte duer og en god flaske portugisisk vin.
Tilbage i Hong Kong beklagede Alan, vores officeboy, sig over, at Ip havde slået ham i maven og at han havde meldt det til politiet. Jeg blev sur og kaldte Ip til samtale. Han fortalt en anden historie, at han havde bedt Allan om at vaske en kop inden der blev serveret kaffe i den. Vi aftalte, at hvis Alan fortsatte således, så kunne Ip fyre ham og finde en anden. Jeg købte en guitar med metalstrenge, som er meget svær at håndtere. Byttede den til en mad plast-strenge, som egner sig bedre til en nybegynder med stive fingre.
Dagen efter var vi inviteret på sejltur med Ole Børresen, eksportstipendiaten, sammen med 4 andre. vi sejlede om bag en lille ø, hvor vi lå i en rolig bugt. Nogle tog solbad, andre badede og nogle drak. Det blev hurtigt for varmt, men så hoppede vi i vandet og kølede af. Fin tur i roligt vejr.
Den 14. juli blev Jimmy Carter valgt som demokraternes præsidentkandidat, og han udnævnte Walter Mondale som vicepræsident, til USA præsidentvalg i november. Jeg kan godt lide Jimmy Carter og håber han vinder.

Søndag den 18. juli kørte vi på udflugt i New Territories. Vi så templer, Walled City med Haka-kvinder i sort tøj, fisker landsbyer, hvor de åbnede østers til at lave sovs af (det så lidt ulækkert ud). Vi havde madpakke med, som vi spiste på Castle Peak, med udsigt over Hong Kongs mange øer, til Macao og Perlefloden ind i Kina.
Vi køber en del ting ind til at tage med hjem, både gaver og til os selv. Bl.a. fandt vi nogle udskårne guldbelagte træfigurer, som blev fjernet fra kinesiske templer, inden Maos ordre om at ødelægge dem blev udført. Knud Westergaard, den tidligere leder af HKK, nu Mejerikontoret i Montreal, var på besøg. Han kan ikke fordrage arabere og blev sur over, at vi ikke bryder os om HK og kinesere. Han er i byen for at deltage i HK kortklubbens årlige møde, dennegang med udflugt til Manila. Der sker vist en del spøjse ting på disse møder, med druk og piger - og måske lidt kortspil.
Den 31. juli var der et voldsomt jordskælv i det nordlige Kina med over 100.000 dræbte. De 6 mill indbyggere i Peking sidder ude på gaderne af frygt for at gå ind i husene.
Jeg går til guitar undervisning. Det gik nognelunde med at lære toner fra to strenge, men nu er vi nået til 6 strenge. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har samme naturtalent for guitar-spil, som Terkild har.
Den 6. august kom nr 8 taifoon-signalet, som er noget nær det højeste, så alle skulle hjem i en fart. Problemet er især de mange husbåde i havnene, hvor der bor fattige fiskere, som ikke kan gå andre steder hen. Næste morgen var der et træ væltet over vejen ind til byen. For ikke at køre en kineser ned, strejfede jeg bilen foran og fik en bule i forskærmen. Hans bil tog ingen skade. Det skal jeg nu have afklaret med køberen af min bil. Toyota ville reparere den for 450$.
Den 9. august ringede Alan at han skulle emigrere til Phillippinerne, hvor hans bror bor. Jeg blev sur og betalte ham kun for 1 uge, selvom han egentlig havde ferie tilgode. Alan er vel nok den mest utiltalende kineser, jeg har kendt, selv om Ip også har nogle dårlige sider. Det viste sig bl.a. da Overgaard skrev om godtgørelse til Ip og mrs. Ho - de fik $25.000 og $ 20.000 - og så ud til at være meget skuffede. Desuden forlangte de at få kinesisk nytårsgodtgørelse for de 8 måneder af året. Da brast den sidste smule sympati, jeg har haft for de to. Jeg dikterede et brev til Overgaard, som mrs. Ho skrev, hvor jeg videregav deres krav om nytårsgodtgørelse, men sørgede for, at jeg selv tog posten med til posthuset. Her smed jeg brevet i affaldsspanden.
Der er voldsomme kampe i Beirut, især omkring de palæstinensiske flygtningelejre. I går faldt Tel al Zatar lejren til de kristne styrker, og samtidig lukkede Syrien grænsen til Libanon. Jeg gad nok vide hvordan vi skal få vore møbler og bil ud af landet. jeg skrev nogle ansøgninger om job i Danmark, bl.a. til Dandy og Foss Electric. Vi har nu planlagt turen hjem: Ca. 15 dage til Tokyo, Honolulu, San Fransisco, New York og Island.
I stedet for Alan fik vi dagen efter en ny office boy. Han sagde op efter en uge, da han havde fået fast arbejde, og vi har nu fået endnu en. Han ser fredelig ud, og forhåbentlig vil han give mindre bøvl end de andre to. Derhjemme har vi nu pakket 20 kasser, som mest indeholder indkøbte ting og sager. Vi havde en enkelt kasse med, da vi kom herover. De 20 kasser blev afskibet den 24. august med ankomst Århus den 1. oktober.
Brev af 25. august 1976 til far og mor om de sidste planer.
Torsdag den 2. september købte vi flybilletter til hjemrejsen. Turen til New York koster HK$ 2.400 pr stk (DKK 3.000),hvilken skulle være billigt, da en normal 2. kl. billet til København koster det dobbelte. Turen fra NY via Island til DK køber vi i NY. Sidste aften spiste vi Korean Barbeque i Causeway Bay og var i biografen og se All the Presidents Men om Watergate. Søndag den 5. september kørte vi så i lufthavnen og fløj med Air Siam B747 til Tokyo.
Tak for denne gang til Hong Kong.
Der spises ikke meget ost i de asiatiske lande, så jeg skrev et brev til alle vore kendte importører, om de mange fordele der er, ved at spise ost. Skrivelsen fik stor ros af Mejerikontoret - det nuværende Arla.
Min kollega i LAU, Uwe Rasmussen, har skrevet denne glimrende beretning om tiden på Hong Kong kontoret. Han var i Hong Kong indtil 1971, hvor jeg var der i 1976.
Vi gjorde mange indkøb i Hong Kong - både blandt det enorme udbud af alskens billige kineser-produkter, men også nogle gode gedigne antikviteter, som f.eks. den flotte sandelstræ-kiste og nogle unikke guldbelagte ikoner fra kinesiske templer, der efter Mao's ordre skulle nedrives. Her er pakkelisten med specifikationer for en enkelt af de 20 kaser.
Eksempel på månedsregnskab
Eksempel på indkøb af lampe med silkeskærm og China Emporium
Eksempel på Kyoto
Eksempel på hotel Honolulu og regnskab i Kyoto
Eksempel på kontoudtog Chartered Bank, Hong Kong
Eksempel på karate og vejledning til sumobrydning i Tokyo
Eksempel på tur til Macao
Eksempel på indkøb af porcelæns elefant og ikoner fra kinesiske templer