Skiold 1976
Den 25. oktober 1976 startede jeg i nyt job på Maskinfabrikken Skiold, Sæby. Der var dog gået mange muligheder og overvejelser forud.
Den 25. oktober 1976 startede jeg i nyt job på Maskinfabrikken Skiold, Sæby. Der var dog gået mange muligheder og overvejelser forud. Oktober 1976 - oktober 1983
Som det fremgår af det følgende, så var jeg blevet træt af eksotiske, varme og overbefolkede storbyer, og længtes efter et mere roligt og køligt sted. Jeg havde på en rejse i Saudi Arabien truffet en sælger fra Sæby Jernstøberi, Skiold, og fandt ud af, at min gamle spejderfører fra Bjerringbro, Knud Erich Nielsen, var eksportchef i firmaet.
Da jeg startede i jobbet på Sæby Jernstøberi, Skiold, bestod salget til de "oversøiske" områder stort set kun af kværne og kværnsten til Yemen, Ethiopien, Sudan og Saudi Arabien. Medens man i DK brugte kværne til at formale grutning til grisefoder, så blev de herude et nærmest livsvigtigt redskab til at formale mel til arabernes uundværlige daglige brød. Jeg skulle så forsøge at opdyrke nogle nye markeder for firmaets hovedprodukt: Fodermøller til dyrefoder.
Men først skal vi hjem fra Hong Kong :
Den 20. september 1976 forlod vi Reykjavik med 1 fl champagne, som vi delte på LAUs kontor, da vi landede om eftermiddagen. Vi var først fløjet med Icelandair B727 til Glasgow og videre til København med ankomst kl. 13.30.
Vi tog herefter ind på kontoret, hvor de lod til at være glade for champagnen. Overgaard kom med et nyt tilbud om jeg ville tage til Tehran og opstarte et nyt LAU kontor. Om aftenen tog vi ud til Gerda og Harry, hvor vi spiste og sov.
Vort Beirut-bohave skulle være på vej til Piræus!!
Næste dag tog jeg ind på kontoret igen, hvor jeg snakkede med Overgaard hele formiddagen. Jeg sagde, at jeg ikke er interesseret i at blive kontorleder i Puerto Rico, og at vi stadig - trods tilbuddet om Tehran, vil forsøge at finde noget i Danmark - uden dog helt at afvise det. Vi fløj tilbage til Karup og til vore familier.
Jeg havde sendt 7 ruller film til fremkaldelse hos Nia Foto, hvor jeg også fik glasrammer til dias. Det meste af eftermiddagen gik med at sætte billederne i rammer, så jeg kunne se dem i fremviseren. Kørte i skoven og på knallertbanen, hvor Henrik kørte cross, for at tage de sidste billeder på filmen, så den også kan blive fremkaldt.
Om søndagen den 26. september var der en annonce i Jyllands Posten om en stilling hos Sæby Jernstøberi som regional eksportchef i de arabiske lande og Afrika.
Næste dag fløj jeg til København og sagde til Overgaard, at han godt kunne sætte en annonce i avisen for at søge en anden til Tehran - uden at jeg sagde endeligt fra. Han skal på rejse til Fjernøsten næste uge, og jeg lovede at give endelig besked, når han kommer tilbage om 14 dage. De ringede fra Foss Electric, Hillerød, som jeg havde sendt ansøgning til fra HK, og jeg skal op og tale med dem på torsdag. Jeg ringede til Holm Hansen, Sæby Jernstøberi, som jeg engang mødte 5 min i Jeddah. Han har fået nyt arbejde, men anbefalede ellers jobbet, ligesom Hans Ole Svendsen gjorde i går. Lønnen er ca. kr. 10.000. Jeg sender ansøgning og tager derop fra Gudumholm i næste uge.
Torsdag var jeg i Hillerød hos Foss Electric angående en stilling som regional eksportchef. Det er dog ikke rigtig noget - chefen er en kedelig person og der er mange rejser. Da jeg kom tilbage til kontoret ringede KENielsen fra Sæby og tilbød mig jobbet på stedet. Jeg skal derop næste uge.
Lørdag den 2. oktober tilbage i Bjerringbro havde vi inviteret Poul Erik Gregersen og Hanne på ål - der kom også nogle flere, og bagefter viste jeg lysbilleder, hvor de fleste som sædvanlig sov. Så spillede vi kort, og Ove blev temmelig fuld.
Den 5. oktober kørte vi til Sæby og snakkede med Holm Hansen. Han viste os den nye fabrik, som er ved at blive bygget. Derefter hos K. E. Nielsen, min gamle spejderfører fra Bjerringbro, som er en rolig og hyggelig fyr. Spiste frokost på fabrikkens forsøgsgård, Langtved, 3 km oppe i bakkerne. Tilbage og snakkede med salgsdirektøren, Vagn Bislev, en rigtig vendelbo - besindig og flink. Jeg accepterede at starte den 25. oktober for kr. 10.000/md. Sæby er en hyggelig by med fin strand og skov; hyggelig havn med plads til jollen.
Den næste dag kørte jeg med Poul Erik Gregersen, Ove og to tømrere mere til Gudumholm for at fortsætte ombygningen af ejendommen. Smed og elektriker var der allerede, og vi fik dem instrueret i hvad de skal lave.
Jytte fra LAU ringede om problemer i Grækenland med vort bohave pga fejl i dokumenterne. Jeg ringede til vor gamle ven, Jørgen Elholm på ambassaden i Athen, og han lovede at tage sig af problemet.
Den 7. oktober kørte Benthe og jeg til Århus for at hente vores 20 kasser med bohave fra Hong Kong. Det gik helt uden problemer og toldvæsenet åbnede ikke så meget som en kasse. De kunne lige være på fars lastbil, og der blev næsten julestemning, da vi kom hjem og pakkede ud. Mor blev helt ophidset, da hun så de 4 tasker, og far fik et maleri af en kineser med pibe. Arthur fyldte 60 år og fik en stor elefant i keramik, lavet i Vietnam.
Næste dag lavede Benthe og jeg aftensmad: Fried rice i små porcelænsskåle, som vi spiste med pinde. Mor kunne godt, men far fik en gaffel. Først havde vi fået urtesuppe kogt på en pose tørrede grene og stængler, købt i Chinese emporium i HK. Holst kom også, og han købte to slips og en trøje til sin kone.
Ellers gik dagene med at klargøre materialer til Gudumholm og køre dem derop, spille Othello, løbe ture om morgenen samt vise lysbilleder for besøgende. Bjarne hjælper nu også med murerarbejdet.
Den 17.oktober var vi i Ebeltoft, hvor Benthes søster, Ulla, holdt barnedåb for Pernille Nynne Hougaard Pedersen. Faderen, Kurt, hedder Hougaaard, Vi var først i kirke og derefter i den loge-restaurant, som Ulla og Kurt bestyrer, hvor vi spiste frokost. Arthur og Cecilie er helt fjantede med barnebarnet.
Den 20. oktober fløj jeg til København for møde med Overgaard, der lige var kommet hjem fra sin tur till Fjernøsten. Han blev meget glad for sin gave (en kinesisk tempeludskæring, som Benthe havde indrammet), Jytte og Dorthe fik lak-paraplyer og PalleW en brevvægt. Efter at have fortalt om mit nye job i Sæby, fik Palle meget travlt og kl. 15 var der dækket op med vin og kager samt en gave til mig (en glaskaraffel med snaps). KO sagde nogle pæne ord, som jeg forsøgte at gengælde, og efter at have afklaret min feriekompensation (ca. kr. 14.000 for 5 uger) tog jeg tilbage til Tirstrup, hvor jeg havde Bjarnes bil stående. Jeg var selv rundt og se på bil, bl.a. i Silkeborg, men så kom vi forbi Vejerslev, hvor vi fandt en udmærket Taunus 12M 1967 til kr. 8.800, som jeg købte.
Søndag den 24. oktober pakkede vi og efter frokost på Rosenlund kørte vi til Sæby. Vi kunne bo på firmaets "hotel", Langtved, men KE havde glemt at fortælle det til værtinden, så vi ankom til et koldt loftsværelse. KE kom senere og undskyldte og inviterede os hjem til kaffe. Han viste os også fabrikkens hus på Kildevej, bygget af den gamle ejer, Hougaard Nielsen, som kan udlejes fra 1. december for 1.200 kr/md. Mine visitkort
Mandag den 25. oktober 1976 havde jeg min første arbejdsdag. Mødetid kl. 07.30 og hele formiddagen gik med, at KE introducerede mig og viste mig rundt. Om eftermiddagen var jeg sammen med HC for at gennemgå sagerne. Jeg skal overtage hans lille kvist-kontor på 1. sal, og min sekretær Wencke sidder sammen med to andre piger i et rum bagved og skriver breve og telexer. Om aftenen lavede Benthe mad på en lille kogeplade på "kvisten", hvor vi bor. Bagefter ude hos HC og drikke kaffe og se på huse i nabolaget. Det er dog ret karakterløst (Munkevang, Farvervej). Næste dag var Benthe i Frederikshavn for at søge job hos et skiltefirma - og dagen efter ringede de og sagde, at hun kunne starte den 1. november på deltid.
Efter fyraften var jeg forbi rådhuset for at blive tilmeldt folkeregisteret og snakkede også lige med skattekontoret. Benthe får frikort resten af året på 3.800 kr. Der var forskellige problemer med bilen: Løst antennekablet, bremser virker ikke, langt lys ude af funktion. Det kostede 650 kr hos Ford at få det lavet - og så sagde de, at der var andre ting på bilen, som trænger til udskiftning.
Den 2. november ringede Overgaard om stillingen i Tehran - der var ikke kommet nogen seriøse ansøgninger. Jeg fik så fat i ansøgningerne til mit eget job, for at se om der måske var nogle emner, som jeg gav ham. Om natten hørte jeg i radioavisen, at min favorit Jimmy Carter fører i optællingen til det amerikanske præsidentvalg. Jeg tog radioen med på kontoret og kl. 10 bekræftede de, at han havde vundet med over den siddende præsident, Gerald Ford.
Fredag den 5. november købte jeg friske og røgede fisk på havnen og vi kørte til Bjerringbro på weekend. Ivan spurgte om jeg vil holde foredrag i Lions Club, hvor han er kasserer, om turen til Fjernøsten. Om aftenen i Gerning fik vi haresteg. På vej tilbage til Sæby kørte vi omkring Gudumholm, hvor der nu er lagt nyt tag på og væggene pudset. Søren Peder vil hjælpe med at grave render til afløb samt septictank og sivbrønd. AGF vandt 3-1 over Svendborg og rykker op i 1. division.
Mandag den 8. november havde jeg min første gæst, mr. Tariq fra Iraq, som havde købt et foderanlæg. Vi spiste frokost på Harmonien. Om aftenen var Benthe og jeg ude at se på to huse på Emilievej, tæt på kontoret og centrum. Dagen efter ringede ejeren og sagde, at en anden køber ville give 80.000 kr i udbetling, hvor jeg havde tilbudt 40.000 kr, så han havde solgt til ham. På arbejde lavede jeg en plan for rejser til forskellige markeder de næste to år. På Kvisten på Langtved fik vi en ny nabo, en nyansat cand. oecon fra Århus Universitet, Karsten Agerholm. Jytte ringede fra LAU, at der var kommet besked om at Fiat'en nu er kommet til Damascus, og er hos min gamle ven Nabil Shehadah.
Knud Overgaard fra LAU ringede og fortalte, at han netop er hjemvendt fra en tur til Tehran og Kuwait. Han syntes godt om Tehran og sagde, at jeg burde have taget stillingen. Det går ikke for godt i Kuwait, de har ikke fundet et kontor og Ib Hundahl mangler et sted at bo. Han er stadig i bekneb for en mand til Tehran, så jeg lovede at ringe til nogle emner.
I weekenden kørte vi igen til Bjerringbro, da jeg vil lade købet af bilen gå tilbage. På vej derned gik den i stå, og Benthe gik for at finde en telefon og ringe efter Falck. Pludselig startede den så igen. Sælgeren i Vejerslev ville alligevel ikke købe den tilbage, så vi stillede den ude på gaden med et til salg skilt. Om aftenen spillede vi kort - jeg blev sur, fordi far og Benthe samtidig så fjernsyn, det var med den utålelige Otto Leisner. Far trækker sig tilbage fra murerforretningen, og det er meningen, at Bjarne skal føre den videre. Ivan er i tvivl, om han kan klare det. Lånte fars Volvo og kørte tilbage til Sæby - Taunus'en har Niels Grimsbjerg på Autogården lovet at sætte til salg.
Mandag den 22. november havde vi besøg fra Sudan vedrørende et spejderprojekt, hvor Skiold har sponseret en fodermølle. Det danske Spejderkorps finansierer projektet, men det er naturligvis KE's ide, at vi deltager. Jeg kørte en tur med sudaneserne og spiste frokost på Langtved. Vi ser stadig på huse, som koster ca. 300.000 - 500.000 kr. Så tilbød direktør A. Hougaard Nielsen, at jeg kunne leje villaen på Kildevej, som hans far havde bygget i sin tid, til 1.500 kr/md fra 1. januar. Vi var nede at se på huset, som er noget forsømt, men ligger godt og har en stor have. Benthe kan ikke lide køkkenet med palisander paneler. Vort bohave fra Beirut er ankommet i god stand, og vi har checket, at det hele, incl. sølvtøjet, er med.
Den 30. november fik vi at vide, at AHN var død, men at det skal holdes hemmeligt. Åbenbart selvmord. Senere fik vi oplyst, at han havde kræft, og at han havde skudt sig selv. Tilbud om leje af huset var altså noget af det sidste, han foretog sig.
Den 4. december er vi i Bjerringbro på weekend. Jeg havde store rødspætter med. Om formiddagen var Benthe og jeg ovre hos Poul Erik for at gøre for-døren i Gudumholm i stand. Den skal helt renses for gammelt maling. Vi smurte en blanding af syre og tapetklister på, som opløste malingen, men satte sig på os i stedet for. Vi spiste rødspætter til middag og fortsatte arbejdet med døren om eftermiddagen.Jeg tog hjem kl 16 for at se fodbold og hentede Benthe kl. 17. Lidt senere kom Ivan og Bjarne med familier for at spise til aften i anledning af mors fødselsdag på mandag. Vi spillede også kort om aftenen. Om søndagen blev Henrik jysk mester i knallertløb - han har også lige fået en ny knallert.
Om mandagen fik vi "leveret" hr. Anthelmos Johannes Tairo, FN-stipendiat fra Tanzania, som skal på 1 uges studieophold hos os - ud af i alt 3 måneder i Danmark. Han er direktør for statsorganisationen for import af landbrugs- og industrimaskiner i Dar Es Salaam. Han blev indlogeret på Hotel Harmonien, og jeg var dernede for at spise til aften med ham. Han taler ikke så meget, er skeløjet og humper lidt, men ellers ganske flink. Jeg er blevet valgt til Samarbejdsudvalget, og vi var til for-møde hos Bislev kl. 16.
De andre i eksportafdelingen er på rejse, så da der kom besked om besøg af 9 franskmænd, som ville købe gødningsspredere, måtte jeg tage mig af sagen og flyve til København og møde dem.
Vi havde første møde i Samarbejdsudvalget, og det var også første gang jeg var vidne til konfrontationen mellem arbejdere mod arbejdsgiver. Det trådte meget tydeligt frem, at arbejderen var den næsten ærbødige, der ofte nådigt fik lov at komme med forslag, som herefter blev køligt kommenteret fra "vores" side af bordet. Og selv om Bislev er så rar og rolig, så klarer han det udmærket.
Der kom telex fra Nabil Shehadah, at han har fundet en syrer, som vil køre min bil til Tyskland, hvor han vil så købe en brugt Mercedes og køre tilbage til Damascus i den. Jeg sendte straks en telex til nabil og takkede ham - flink fyr og en god ven at have.
Den 17. december havde firmaet julefrokost. Det blev holdt på Spisehus no. 5, og åbenbart var alle på kontoret og værkførerne med, incl. Bislev. Han holdt tale om den manglende omsætning (ca. 6 mill kr), men ellers blev der drukket godt - særlig Nanna, vores franskkyndige sekretær, der ved lodtrækning var blevet placeret ved siden af mig. Hun fik alle mine snapse, og blev så ustyrlig fuld og snakkede, som jeg aldrig før har set - til daglig siger hun uhyre lidt. Jeg gik kl. 23.30, hele vejen op til Langtved - en frisk tur.
Lørdag den 18. december kørte vi til Aalborg, hvor vi købte en virkelig god foret Thule-frakke til Benthe til 98 kr i det militære overskudslager. Så ude hos Øl-Verner (Ceres depot) for at aflevere den kinesiske flaske øl, jeg havde med fra Hong Kong (han samler). Det gav så et par danske øl i bytte, og vi fik en kasse fadøl med, som han ikke ville have betaling for. Derefter i Bilka for at købe ind til i morgen, hvor Irany (fra Emborg-tiden) og hendes mand, Torsten, kommer og hjælper med at flytte alle vore pakker og kasser fra Beirut, som står på fabrikkens gamle lager. Endelig et smut i Gudumholm, hvor det ser nydeligt ud, og vi kan se, at det nok skal blive godt. Vi kom forbi en genbrugsbutik i Skalborg, hvor vi købte en brugt AEG vaskemaskine for 1050 kr (nypris 2.500 kr). Om søndagen kunne vi starte indflytningen på Kildevej 20, men den tidligere lejer, Steffen fra Skiold, var kun halvt færdig med at flytte ud. Det lykkedes dog i løbet af dagen at få alle kasser ind i huset, selv om der var snevejr og smattet. Det var et gevaldigt rod med ca. 130 kasser, men vi fandt et sæde og fik nogle klemmer til aftensmad med rigelig øl.
Brev fra Nabil Shehadah, at hans ven vil have DM1000 for at køre min bil til München. Jeg tænkte på selv at tage til Damascus og hente den, men KE kom så med et godt forslag, at syreren kunne stille bilen hos vores afdeling nær München, og vore folk så køre den til Sæby, når de kommer herop i januar.
Vi pakker hver aften kasser ud - det er som det ingen ende har, og alt er stadig meget uoverskueligt.
Juleaften fejrede vi i Bjerringbro, hvor vi først var ovre i byen for at købe forskellige småting samt Benthes julegave: En boremaskine med tilbehør. Kl. 18 var vi hos Ivan og Karen, hvor vi fik risengrød og andesteg (jeg spiste kun indmad). Så dansede vi om juletræet, en besynderlig hedensk gudsdyrkelse, som ikke lader primitive negerstammers gudedans meget efter. Så gaveuddeling. Vi fik en størsuger af far og mor og 2x1000 kr af Arthur og Cecilie. Vi tog derop efter afslutningen hos Ivans.
1. juledag var vi nede hos Ivan med nogle gaver, vi havde glemt i aftes, og vi badede så et par timer og var i sauna. Til frokost hos Bjarne, hvor vi fik et udmærket koldt bord - de havde besøg af nogle hollændere, som de kendte fra fodboldbesøg, og de fik drukket en del snaps. Om aftenen spillede vi kort. Far er meget træt - han sover næsten hele tiden. Sin sukkersyge diæt overholder han slet ikke - han spiser slik og søde sager og har jævnligt chock - men der er ikke noget at gøre ved ham.
2. juledag var vi hos Poul Erik og Hanne, der har været gift i 12 år. Fint solskinsvejr, men 10º frost om natten. Til frokost kom så hele familien, hvor vi fik flæskesteg og frikadeller. Så begyndte Benthe og jeg at pakke alle vore ting fra HK i kasser og pakke i bilen - der er virkelig meget. Næste morgen kom Bjarne med lastbilen, som vi også læssede med kasser. Vi kørte til Gudumholm, hvor Benthe og Bjarne gik i gang, medens jeg kørte lastbilen til Sæby - og med KE's hjælp fik de store kasser båret ind. Da jeg kom tilbage til Gudumholm, var smeden ved at drikke en øl. Hans regning bliver ca. 10.000 kr, og vi aftalte, at han får noget af det sort. Benthe og jeg kørte så tilbage til Sæby i forrygende snevejr og bar de sidste kasser ind.
Syreren med min bil er nu nået til München, og han vil nu have yderligere DM1050 til udgifter afholdt undervejs fra Damascus. Overgaard ringede et par gange for at få oplysninger om Sven Hvorslev (Franks bror), som havde søgt stillingen iTehran. Jeg ringede til Emborg for at forhøre mig.
Nytårsaften gik først med at få fikset antennen til vort HK farvefjernsyn samt indkøb til far og mors besøg i morgen og til nytårsmenuen. Så kom Benthes chef,Andersen, og KE på besøg, samtidig med at vi fortsat ryddede op. Vi kan dog nu hænge ting op på væggene. Til aften fik vi først fiskefilet i rhinskvin, bøf med rødvin og is med portvin - glimrende middag. Otto Leisner var i TV, så jeg faldt i søvn og vågnede 5 min i midnat, så vi kunne skåle. Godt Nytår.
Ejerne af Skiold var de to brødre Arne og Niels Hougaard Nielsen, kaldet AHN (teknisk leder) og NHN (kommerciel leder). Jeg nåede lige at lære NHN at kende, idet det var ham, som tilbød os at leje hans fars hus på Kildevej (som vi senere købte). En morgen fik vi at vide, at han var død. Han led af kræft, og som den regelrette mand, han var, ville han ikke udsætte sig selv eller familien for de lidelser, det ville medføre, og han skød sig med et jagtgevær. Umiddelbart inden havde han færdiggjort sidste afsnit i fortællingen om firmaets historie, her op til 100 års jubilæet. Hele beretningen er samlet her
