Qatar

Dette lille ørkendømme var dengang en mindre landsby, med store brede gader, flotte paladser og store moské'er.

Besøg: Den 7.maj 1974 fløj jeg med Guld Air Falcon Service til Doha. de serverede noget underligt mad. Fik værelse på det nye (og eneste) Gulf Hotel med strand ned til vandet. Mødte en belgier, der sælger våben til officielle og uofficielle militær organisationer rundt om i verden. Han er pt på rundrejse her i Gulf'en. Han kender bl.a. oberst Ghadaffi i Libyen. En flink fyr, som jeg var sammen med det meste af aftenen. Besøgte en del firmaer og kom forbi Sheik'ens flotte palads. Byen er klart i udvikling, men der er ikke meget udover et flot palads og moské til Sheik'en.

Besøg: Mens vi arbejdede ud fra København, da kontoret i Beirut var lukket pga borgerkrigen, besøgte jeg Doha torsdag, den 27. november 1975 på et 72 timers visum, som jeg let fik i lufthavnen. Om fredagen gik jeg lidt rundt, men kunne ikke genkende ret meget fra forrige besøg, men tog så en taxa rundt for at få orienteringen. Om eftermiddagen sad jeg på værelset og læste en ganske interessant bog: Tinker, Tailor, Soldier , Spy af John le Carre. Besøgte min ven, Salamah, som arbejder for den lokale Mercedes-forhandler, og hvor vi muligvis skal bruge deres udstillingslokale til vor næste Danish Food udstilling. Hans chef er Sheik Nasr bin Khaled, som er én af landets rigeste og førende mænd -samt økonomiminister og fætter til Qatars hersker.

På en del firmabesøg fra kl. 07-12 og igen kl 15-20, afbrudt af diverse bede-timer. Den 1. december fløj jeg via Bahrain til Amman med Gulf Air fokker Friendship.