Alt det lys vi ikke ser

15/11-2015: Bestseller, meget rost, Pullitzer-vinder, men for mig en meget træg fortælling om nogle børn under krigen, der i separate forløb sikkert ender med at mødes. Gav op efter 150 sider. Genlæst 22/11-2021: Jeg var denne gang indstillet på en slow-read bog, hvilket gav en helt anden oplevelse. Faktisk var bogen også på de første 150 sider spændende læsning, og jeg blev virkelig fanget af historien: En blind pige, hvis far arbejder på et museum i Paris, og en fattig forældreløs tysk dreng, som tilfældigt bliver dygtig til at reparere radioer - deres skæbner her i før-krigsårene fortælles sideløbede. Skiftende med de allieredes bombning og indtog i Frankrig i 1944 føres deres skæbner sammen - med et par ekstra begivenheder undervejs. En rolig og for det meste helt ublodig krigshistorie. Slutningen er lidt tam, men måske er det også bedre, end den fristende mulighed for at gøre den til en happy end.