Verden af i går

I et fantastisk smukt sprog - og i en vidunderlig oversættelse med brug af de gamle udtryk - har det været en fornøjelse at læse Stefan Zweigs erindringer fra det gamle Europa. Han starter med den rolige og stabile tid i det Østrigske kejserdømme i slutningen af 1800-tallet, og skildrer derefter fra en helt ny synsvinkel de tåbeligheder, der førte til 1. verdenskrig - samt dens grusomme og katastrofale resultat. Det er ganske pudsigt at læse beskrivelsen, der er skrevet omkring 1940, hvordan sæder og skikke fra før 1. verdenskrig - og især ungdommen, kvinderne og deres indbyrdes forhold - pludselig ændrer sig og bliver ganske frit. Jeg forestiller mig, at man i nutiden kunne skrive noget lignende om tiden efter 2. verdenskrig - men sådan er udviklingen nok sket gennem tiderne. Mellemkrigsårerne er også beskrevet ud fra en kunstners synspunkt, som naturligvis også omfatter inflation og den begyndende fascisme. Det er en meget personlig historie, selv om hans to hustruer kun nævnes et par gange i forbifarten. SZ nævner også selv, at hans største fornøjelse ved at skrive, er den efterfølgende redigering, hvor alle sætninger og ord, som ikke bringer historien fremad, slettes. Et princip adskillige andre forfattere med fordel kunne tage til sig.