Dejligt at læse en bog, der ikke forcerer tempoet, og som har fine beskrivelser af landskab, mennesker og forholdene i datidens kIna. Historien er måske lidt tynd: En forkælet pige Kitty kan ikke finde en bejler, der er fin nok for hendes mor, og pludselig er hun så gammel, at hun tager den først den bedste - Walter, som tilfældigvis er meget forelsket i hende. Walter arbejder på et laboratorium i Hong Kong, hvilket ikke er en stilling med megen prestige - og konen keder sig så meget, at hun indgår et forhold til koloniens Don Juan. Walter opdager det, og trods sin høflige facade er Kitty herefter luft for ham. Han melder sig frivillig til at rejse ind i Kina, hvor der er en alvorlig epidemi, og han foreslår Kitty at tage med. Da Kittys elsker - til hendes store overraskelse - slet ikke er interesseret i at forlade sin kone til fordel for hende, bliver hun nødt til at tage med. Det bliver et både positivt og sørgeligt ophold.