En helt forrygende historie, som konstant udvikler sig - og kommer nærmere og nærmere ind på kriminalkommisæren Erwans familie. Starter i Zaire, hvor faren er medejer af nogle miner, der indeholder meget vigtige metaller. God beskrivelse af vejene, varmen, korruptionen - og de trøstesløse forhold i området. Derefter sker der et mystisk mord, som Erwan bliver sat til at efterforske. Sideløbende følger vi hans to søskende og deres noget særprægede tilværelse, ligesom forældrene også ligger langt fra normalen. På de efterfølgende 700 sider sker der hele tiden noget, og hele tiden nye katastrofer, nye afsløringer. Slutningen er opdelt i flere faser, men den endelige slutning på sidste side åbner for en fortsættelse.