En næsten kærlig beskrivelse af den muslimske hersker over byen Al-Qalat i Andalusien, Ibrahim, der i 1300-tallet voksede op og overtog styret af byen efter sin far. Allerede i 1. kapitel røbes det, at han bliver overmandet af de kristne "horder", og vi følger hans liv og genvordigheder under belejringen. Der er ingen ende på hvor god og klog Ibrahim og samtidens muslimske videnskabsmænd var, og man kan tænke over, hvad der er blevet af den slags muslimer.