En helt vidunderlig fortælling på vers fra Kong Erik af Pommerens tid (1400-tallet). Junker Strange bagtales på hoffet, og han og hans veninde Ellen, dronningens hjælper, forvises. Herefter rejser junkeren Sjælland rundt for at genfinde Ellen, hvilket også den omvandrende sanger, Folmer, gør på dronningens bud. Her møder de smuk natur og andre mennesker, som alle har en interessant historie at fortælle. Stadig på vers flettes de flotte naturskildringer sammen med svig, dæmoner, kongelige eskapader, uventede slægtskaber og ægte kærlighed til et sandt eventyr. Sproget er middelalderligt, men der er ordliste bagi.