Forfatteren er kendt bl.a. for daglige reportager i 1990'erne fra krigen på Balkan. I bogen skildrer han skiftevis mellem sine optegnelser som 21-årig fra turen i 1977 og gentagelsen 40 år senere. Fra begge rejser er der yderst stemningsfulde beskrivelser af alt fra nutidens flygtningekaos ved EU's ydre grænser, diktaturet i Tyrkiet og det menneskefjendske gamle præsteskab i Iran til datidens næsten psykedeliske oplevelser med de forskellige hash- og opiumsblandinger i Afghanistan, nær-døds oplevelser og turen til Bamiyan med de kæmpestore nu udbombede Buddha-figurer. Indien får en helt særlig behandling, idet TU gennem de 40 år har drømt sig tilbage til ungdommens månedslange ophold i Dalai Lama-byen, Dharamsala, men som nu er fyldt med larmende indiske turister fra den nye middelklasse samt deres biler og forurening. De fattige og lidende , som TU har et særligt blik for, er der ikke blevet færre af, og han slutter med en samtale med Dalai Lamas tolk om, hvorfor verden til stadighed er fyldt med elendighed - hvilket især i Indien stilles til frit skue.
En fryd at læse rejsebeskrivelserne krydret med TU's humanistiske holdninger i bedste buddhistiske ånd om uretfærdighed og fattigdom.