De første 100 sider bruges på at slå helt fast, hvor meget en nigeriansk businessman elsker - og især tugter (i Jesus navn) sine børn og kone. Derefter kommer der skred i begivenhederne, da børnene besøger en tante i Nsukka, hvor der er frihed, latter - og en katolsk præst, der viser BM-datteren stor opmærksomhed. Medrivende skrevet i al sin følelsesmæssige voldsomhed.