På de fleste af murene var der malet forbud mod at urinere, med udsigt til en bøde på CFA 5000 (ca. 60 kr). Dette er naturligvis helt absurd, da ingen hverken har tænkt sig at adlyde eller opkræve bøden - og flere gange så vi folk urinere lige på teksten. I øvrigt er omgivelserne så ulækre, at det at urinere hører med til de absolut mere uskyldige måder at forurene på.