Afrikanerne var dengang endnu mere overtroiske end i dag. Det udnyttede den daværende konge ved at udpege to træer, som slaverne skulle gå rundt om. Dette træ er Glemslens Træ, som mændene skulle gå rundt om 9 gange (kvinderne 7 gange) for at glemme deres hjem. Længere nede ved kysten står Hjemkomst Træet, som efter tre runder sikrede, at deres sjæl vendte tilbage til hjemlandet, når de døde. Tanken var så, at slaverne herefter med ro i sindet skulle kravle om bord på skibene. Ifølge beretninger gik det dog ikke altid så let.