Der er noget for enhver smag og pengepung, når det kommer til de små symboler, der skal beskytte en mod de daglige genvordigheder. Drejer det sig om større begivenheder, som f.eks. beskyttelse mod sygdom, brand, aborter o.l., så skal der meget stærkere symboler til, f.eks. et indtørret slangehoved. Man kan måske sige, at disse småting, der kan opbevares i kalabas eller glas, har samme åndelige virkning, som hvis de blev pulveriseret og indtaget mod sygdomme som naturmedicin.