Byen

Lübecks historie er fortællingen om en lille nordtysk handelsby, der voksede sig til en af Europas absolut mægtigste økonomiske og politiske stormagter i middelalderen – kendt som "Hansa stadernes Dronning".

Grundlagt i 1143 af grev Adolf 2. af Holstein på en ø mellem floderne Trave og Wakenitz. Det var en genial placering for handel mellem Østersøen og Nordeuropa. I 1226 erklærede den tysk-romerske kejser Frederik 2. Lübeck for en Freie Reichsstadt (rigsby). Det betød, at byen var uafhængig af lokale fyrster og kun svarede over for kejseren.
Lübeck blev den ubestridte hovedstad for Hanseforbundet – et mægtigt handelsnetværk af over 150 europæiske byer. Byen kontrollerede handlen med salt, sild, tøj og pels i hele Østersøregionen. Lübeck var så rig og militært stærk, at de adskillige gange gik i krig mod de danske konger om herredømmet over Østersøen og Øresundstolden (f.eks. mod Valdemar Atterdag).
Rigdommen skabte den ikoniske arkitektur, man stadig kan se i dag: De syv tårne, de store gotiske murstenskirker (som Mariakirken) og den monumentale byport Holstentor.
Da man opdagede Amerika, og handelsruterne flyttede fra Østersøen til Atlanten, mistede Hanseforbundet sin betydning. Det sidste hansedag-møde blev afholdt i Lübeck i 1669.
Under Napoleonskrigene i 1806 blev Lübeck besat og plyndret af franske tropper. Senere blev byen en del af Det Tyske Kejserrige, men mistede gradvist sin særstatus. Efter mere end 700 år som selvstændig bystat, fjernede Adolf Hitler og nazisterne byens uafhængighed med "Stor-Hamburg-loven" i 1937. Lübeck blev derefter underlagt provinsen Slesvig-Holsten. (Det siges, at Hitler hadede Lübeck, fordi byrådet havde nægtet ham at føre valgkamp der i 1932).
Palmesøndag nat i 1942 blev Lübeck den første større tyske by, der blev ramt af britiske brandbombeangreb. En femtedel af den historiske gamle bydel (Altstadt) brændte ned, herunder Mariakirken, katedralen og det berømte maleri Døden fra Lübeck. Efter krigen valgte man – modsat mange andre tyske byer – at genopbygge de historiske gader og kirker i deres oprindelige stil frem for at bygge ren beton. I 1987 blev Lübecks gamle bydel, som den første i Nordeuropa, optaget på UNESCO's verdensarvsliste.I dag er Lübeck en levende kultur- og universitetsby med omkring 220.000 indbyggere, der tiltrækker millioner af turister med sin middelaldercharme og sin berømte marcipan.