En helt eventyrlig bog. Starter med at en musikstuderende, Gabriel, skal skrive sin hovedopgave med en analyse af Mozart’s Tryllefløjten. Udvikler sig så med en række okulte hændelser til en stærk sammenhæng med gamle ægyptiske kongedynastier. En af dem, kaos-guden Seth, genfødes på Glyptotekets ægyptiske afdeling og nutidens personer påvirkes kraftigt. Selvom der naturligvis er en del fantasi, så forekommer rammerne troværdige (selv om et check på internettet ikke gav resultater på de ikke-gudelige begivenheder og navne). Ikke mindst fordi hovedpersonerne er almindleige, om end følsomme og vidende - som jeg i nogen grad kan følge. Jeg har hentet musikken til Tryllefløjten, da det er en central del i fortællingen. I øvrigt herlig musik.