Oktober Iran

Med bus og tog rundt i Iran med Anja - og nogle gamle billeder fra mine ture til landet omkring revolutionen.

Highlights
* Fantastisk hotel med præsident suiten i et af Kashans gamle palæer bygget af en købmand, der handlede med de rejsende på Silkevejen
* Vi ankom dagen efter Ashura, hvor mordet på Profeten Mohammeds barnebarn, Hussein, bliver markeret. Der var pyntet i byen, optog med stortrommer og folk der slog sig på ryggen med stålkæder.
* Dejlig morgenmad med ca. 80% creme fraise. Vi brugte den også til de nybagte brød sammen med 80% ost, tomater og oliven + dadler.
* Aftensmad på restaurant med brede tæppebeklædte bænke, hvor man sad og også fik maden serveret. Her fik vi den bedste yougurt-drik med agurker og mynte.
* Kunsthåndværkerne i bazaren i Isfahan, hvor alt laves på traditionel vis, bl.a. laves alle mønstre i fade og skåle med en hammer og mejsel. Under skålen er placeret en klump halvhård tjære, så de kan lave filigran i skålen uden at misdanne dens form.
* Herlige kebab med salat og yougurt-drik til.
* Bazaren i Shiraz er nok den mest spændende, med masser af kunsthåndværk, tæpper - og en fin lille restaurant, hvor vi fik te og senere frokost.
* Besøg i Persepolis - ruinerne af den prægtige 2500 år gamle by, der blev røvet og senere nedbrændt af Alexander den Store
* Den gamle by i Yazd, hvor alle husene er bygget af ler og alle har et vindtårn, som sørger for frisk og kølig luft i de varme somre - alt helt som på Marco Polos tid.
* Ørkentur med 4-hjuls trækker (som dog kørte fast i sandet), aftensmad under stjernehimlen, chaufførens sang og eventyrlige historie om kineseren, der som Aladdins ånd gav ham lov at vælge ét ønske, som han ville få opfyldt.
​
Rejsebrev fra Iran
​
Jeg viser her billederne med de tekster, som jeg bruger, når jeg holder foredrag om rejsen.