Parma
En hyggelig lille by, hvor hele skinker og store oste fylder i mange butikker. Og hvor smager det alt sammen så meget bedre, end når vi får det her i Danmark.
Inden afrejsen læste jeg John Grishams bog, Playing for Pizza, som foregår i Parma. En amerikansk professionel fodboldspiller (American football) bliver efter en dårlig kamp fyret af sit hold i NFL, og hans agent kan ikke finde andre klubber, der vil have ham. Gennem en bekendt får han spilleren overtalt til at rejse til Parma, hvor de har et amatørhold, som for det meste aflønnes med gratis pizza efter træningen. En hård omvæltning for en fyr på 25 år, der er vant til million-lønninger, men efterhånden opdager han charmen hos sine holdkammerater og ikke mindst den gode italienske mad, som i mange detaljer optager en stor del af bogen. Jeg fandt deres favorit restaurant i Parma, og vi var naturligvis derinde og spise: Trattoria Sorelle Picchi - og maden var fremragende. Den flinke tjener fortalte også om deres tradition for daglig fremstilling af frisk pasta.




















