Albanien
Europas sidste enklave af primitiv Maoisme, blandet med EU investeringer og begyndende kapitalisme
ALBANIEN
3,5 mill indbyggere, på størrelse med Jylland, har en historie, der går 4.000 år tilbage, hvor Illyrerne bosatte sig i området. Shkodra antages således at være den ældste by i Europa. Efter bl.a. at have hørt under det antikke Grækenland og senere Romerriget, herskede de tyrkiske Ottomaner over landet indtil 1912. Efter 2. verdenskrig blev Albanien erklæret republik med Enver Hoxha som præsident. Han allierede sig først med Stalin, men vendte sig derefter mod Maos Kina. Eksperimenterne fra Kulturrevolutionen blev kopieret og landets udvikling skruet yderligere tilbage. Et eksempel på Hoxhas maniske vanvid var bygningen af 750.000 små runde betonbunkers, idet han mente, at Albanien var i stor fare for at blive invaderet. I dag er landet ved at komme sig over 50 års absolut isolation og ensretning på laveste niveau, og takket være EU hjælp er der endog ved at blive bygget asfaltveje mellem de større byer!










