1998

Vi kom tilbage fra Amerika den 12. juni og besluttede hurtigt, at et hus i skoven var det helt rigtige for os. Vi gik derfor i gang med at bygge et helt nyt helårshus - med god hjælp fra familie og naboer.

Dødsfald

profile
Mit sidste billede af Ivan fra 26. december 1996, hvor han havde været gennem et langt sygdomsforløb med bl.a. dialyse for nyresvigt. Han fik så endelig en ny nyre, men havde i mellemtiden fået en række andre skavanker. Som det ses her, er han langt fra sit tidligere sjove og selskabelige jeg.

Min bror Ivan døde den 26. februar, hvor vi jo kørte rundt i Mexico. I min dagbog skrev jeg følgende den 3. marts:

Vi afhentede brevene fra DK, hvor der stod, at Ivan havde været dårlig siden nytår, så jeg ringede til Karen, så snart vi havde fået morgenmad. Hun fortalte, at han var død i torsdags. Mit tlfkort varede kun kort (de sidste 10p kan åbenbart aldrig bruges), så vi søgte længe efter en telefon, hvor man kan betale med penge. Det lykkedes, og jeg fik fat i Lone. Hun sagde, at Ivan var død af et hjertestop, Karen fandt ham på gulvet i badeværelset om morgenen. Jeg sagde, at jeg gerne ville komme hjem. Det er besværlig og dyrt at ringe fra Mexico, så vi kørte videre mod Texas, medens vi tænkte over det forfærdelige tab af Ivan. Undervejs fandt vi en anden telefon, hvor jeg ringede til Europæiske, og de vil sørge for en billet hjem, når jeg ringer igen fra Texas og ved hvor jeg kan rejse fra. Benthe og pigerne vil så blive her.
Da vi krydsede grænsen til Texas 2 dage senere, var flybilletten klar og efter 1 time på amerikansk jord fløj jeg fra Brownsville via Houston, London og København til Karup. Ivan var da blevet bisat, men jeg deltog i urnenedsættelsen på Bjerringbro Kirkegård den 12. marts.

Hjemkomst fra USA
Vi landede i Tirstrup lufthavn den 12. juni, hvor Bjarne ventede med bil og anhænger for at transportere os til Bjerringbro. Dagen efter samledes familien hos Bjarne, der under vores rejse havde haft travlt med at videresende post og med et-finger-system skrive nyt til os på den gamle skrivemaskine.

Pigerne flyttede ind på Stærkærvej hos min mor, medens Benthe og jeg indrettede os i det lille værelse, der skød ud fra sommerhuset.

Jeg skrev brev til alle de hjælpsomme og venlige menneker, vi havde mødte på vores tur rundt i Nordamerika - heraf ikke mindst til de frivillige i Carter Country, som midt om natten - med hjælp fra en helikopter - fandt Camilla langt ude i Cherokee National Forest og bragte hende tilbage.

profile
Det var et hyggeligt lille hus, og vi indrettede os i værelset ved vinduet til højre

Derefter skulle vi til at vænne os til dagligdagen igen, og i min lommebog er noteret:

  • Afhentning hos politiet i Viborg af nummerplader til Previa'en, som havde været afmeldt under rejsen.
  • Falck tilkaldt for at starte Previa'en, så jeg kan køre den op til Toyota i Løvskal for eftersyn. Benthes Volvo fik samme tur.
  • Etablering af email forbindelse. Det var dengang via telefonstikket, hvor man skulle ringe op for at få en internet linie. Denne specielle lyd ved opkoblingen husker de fleste af os fra dengang stadig.

Vi kom tilbage uden jobs og planer og startede med at se på huse i Bjerringbro. Vi blev dog hurtigt glade for området i Skibelund, og efter et år i autocamper med meget lidt plads savnede vi overhovedet ikke det store hus i Gudumholm. Tværtimod var det dejligt overskueligt her i skoven, og vi kunne faktisk slet ikke huske, hvad der var i de mange flyttekasser på lageret i Aalborg.

profile
De store graner foran huset røg først

Vi blev hurtigt enige om, at vi ville ombygge den eksisterende lille hytte til et helårshus. Vi havde valget mellem at bestille håndværkere, men en hurtig hovedregning viste, at vi skulle tjene et meget stor beløb for at betale en håndværkers timeløn: Der går jo en masse penge til skat, moms, feriepenge, ATP osv. inden håndværkeren og mester får noget ud af det. Vi kunne også selv stå for det, og selv uden lønindtægter i en periode, ville det være billigere - så den løsning valgte vi. Benthe er jo ferm som håndværker, og desuden fik vi stor hjælp af nevø Henrik, der også fandt en arkitekt, som lavede et rigitg fint og spændende forslag til det nye hus.

Hytten var - bortset fra en græsplæne foran huset - helt omgivet af store grantræer. Det var som en plantage, hvor der ikke kom lys ned i skovbunden, som var mørk og trist. Vi startede med at fælde de nærmeste træer samt på det område, hvor den nye del af huset skulle bygges. Udgravning, afløb og støbning af sokkel og gulv blev udført af Sv. E. Madsen, VVS lavede min gamle klassekammerat Ulrik Winther, murerarbejde med fliser og skorsten tog vores nabo, Bette Svend, sig af, og vi havde også en elektriker. Men ellers var det Benthe der med mig som assistent stod for projektet.

Benthe var især god til tømmerarbejdet, medens jeg sørgede for, at der var materialer og i øvrigt ryddet op. Det var i sig selv en stor opgave, da vi begyndte at rive det gamle hus ned. Vi så også her, hvorfor det oprindelige hus ikke var egnet til helårsbeboelse, da den tynde isolering næsten var ædt op af mus. Desuden var der ingen sokkel, men kun nogle paller i hvert hjørne, som huset hvilede på. Nu kom der en støbt sokkel og et isoleret støbt gulv over det hele.

profile
Der var mange spørgsmål om konstruktionsdetaljer, som vi her prøver at læse ud af tegningerne.

Se byggeriet og tidsforløbet ved billederne nedenfor.

Der var dengang skrappe regler for, hvor lang tid man måtte opholde sig i sommerhuse: Kun i sommermånederne og så i weekend'erne resten af året. I starten havde vi derfor adresse hos min mor, men købte ret hurtigt den billigste lejlighed, vi kunne finde i Bjerringbro, nemlig Brogade 3. Den blev senere renoveret, så Anja kunne bo der, da hun havde afsluttet Skals Efterskole og et år i huset. Hun boede der indtil 2018, hvor hun købte huset på Hjortespringet 8.